Netflix vokser og er i dag Danmarks sjettestørste tv-kanal. Som Journalisten kunne fortælle i sidste uge, har 17 procent af danskerne ifølge DR Medieforskning købt adgang til streaming-tjenesten. Netflix har i dag 44,4 millioner betalende brugere i verden, viser nye tal, der kom frem i går.
Det koster i øjeblikket kun 79 kroner at abonnere på Netflix. En af årsagerne er, at teksterne får meget lidt i løn, mener Amalie Foss, der er formand for Forum for Billedmedieoversættere.
»Jeg er blevet kontaktet tre gange af unge mennesker, der har spurgt mig til råds, efter at de er blevet tilbudt fem dollar per spilleminut for at oversætte materiale, der skulle vises på streamingtjenester. Det er det laveste, jeg har hørt om i branchen,« siger hun.
5 dollar svarer til lidt over 25 kroner.
»Og typisk kan man nå at lave mellem fire og otte minutter på en time, men det er langtfra altid, at man kan nå op på otte. Det vil altså sige, at mange tekstere for Netflix får 100 kroner i timen,« siger hun.
Årets tekster: Fire minutter per time
Jesper Dannow, der sidste år blev kåret til Årets Tekster, siger, at han normalt tekster fire spilleminutter på en time.
»Jeg er ikke en af de hurtigste. Det kommer også an på, hvad det er for en film. Nogle gange går det over stok og sten, og en god, lang biljagt hjælper selvfølgelig på hurtigheden af ens tekstning. Men typisk laver jeg fire minutter på en time,« siger Jesper Dannow, der synes, at fem dollar per minut lyder som en meget lav løn.
»Så er det måske ikke så mærkeligt, at de har travlt med at knalde nogle tekster af sted,« siger han.
Netflix uddelegerer arbejdet
Teksterne bliver ikke direkte aflønnet af Netflix, men af produktionsselskaberne, der ejer de film og serier, som Netflix sender.
Det siger Björn Lifvergren, der er adm. direktør i firmaet Broadcast Text. Hans firma har tidligere lavet mange undertekster til Netflix-udsendelser.
»I 2012 leverede vi meget til Netflix, og i 2013 leverede vi omkring 100 timer til ejerne af det indhold, som Netflix viser. Dem, der ejer indholdet, skal selv sørge for for at skaffe underteksterne. Jeg ved ikke, hvem de amerikanske produktionsselskaber får til at lave underteksterne. Min fornemmelse er, at der er mange, der anvender amerikanske selskaber, som bruger lokale ressourcer, der aldrig har aldrig har lavet undertekster før,« siger Björn Lifvergren.
Amalie Foss siger, at lønnen i tekstningsbranchen i Danmark svinger meget, men at lønnen i den gode ende ligger på 70 eller 80 kroner per spilleminut.
»Jeg synes, det er problematisk, at dem, der laver tekster til Netflix, får så dårlig løn. Det sætter os andre under pres. Når de betaler dårligt, får man heller ikke nogen god tekstning ud af det,« siger Amalie Foss.
Men er I ikke bare for dyre?
»Nej, det synes jeg ikke. Danske tekstere koster det, der skal til for at kunne opretholde en eksistens,« siger hun.
Kvaliteten bliver også kritiseret
Politiken skrev for to uger siden, at flere brugere brokker sig over tekstningens kvalitet på Netflix på forbrugersitet Trustpilot.dk. Eksempelvis er ”smoothiebarer” blevet oversat til ”glatte barer” i en udsendelse på Netflix.
Eskil Hein, der er tekster for Dansk Video Tekst, har også bidt mærke i mangler i Netflix' tekstning.
»I serier som 'House of Cards', 'Modern Family' og 'Arrested Development' arbejdes der med en eksponeringstid, der ligger langt, langt under normen for danske tv-undertekster. To fulde linjer kan stå på skærmen i under to sekunder, og skilte og korte tekster kan flimre på og af igen i løbet af et halvt sekund, så selv ikke de hurtigste læsere kan nå at følge med,« siger han til Journalisten.,
Netflix eksperimenterer også med crowdsourcing, hvor tekstningen lægges ud til ulønnede amatører og hobbytekstere på nettet.
Stream-tv.dk har efter Politikens artikel igangsat en underskriftsindsamling mod Netflix’ dårlige undertekster. Indtil videre har kun 127 skrevet under.
Forestil dig, at amatører skrev aviserne
Jesper Dannow, kan det være, at folk bare er ligeglade med undertekster?
»Det tror jeg ikke, men de fleste er i hvert fald så ligeglade, at de ikke gør noget ved det. Men jeg tror heller ikke, at folk forventer, at der kommer noget ud af at skrive til Netflix,« siger årets tekster.
Hvorfor er det vigtigt med gode undertekster?
»Det er vigtigt af samme årsag som at have en ordentlig oversættelse af en bog. Når originalstoffet skal formidles på dansk, er det vigtigt, at det bliver formidlet ordentligt. Der er trods alt mennesker, der har skrevet manuskript og replikker, som man skal respektere ved at oversætte det ordentligt,« siger han.
»Forestil dig, at alle og enhver skrev journalistiske artikler til aviserne, hvor uddannede journalister så måtte sidde tilbage og tage sig til hovedet. Alle kan sige, at de er tekstere, og de kan lave det så og så billigt,« siger Jesper Dannow, der påpeger, at problemet ikke er nyt.
Vi har bekymret os i 20 år
»Vi har bekymret os i 20 år efterhånden. Da man startede med at lave dvd’er, blev det også lavet af amatører. Mange producenter er helt ligeglade med teksterne. Det sætter standarden og folks forventninger meget lavt. Jo lavere det er, jo sværere er det at forklare, at ordentlig tekstning tager tid,« siger Jesper Dannow.
De fleste er enige om, at streamingtjenester som Netflix vil blive endnu større i fremtiden.
Amalie Foss, hvad gør I for at forberede jer på det?
»Det er et rigtig godt spørgsmål. Det handler om at få folk organiserede i forbundet, så vi kan stå sammen,« siger hun.
Det har ikke været muligt for Journalisten at få en kommentar fra Netflix.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lad mig bare sige, at jeg får et dagligt anfald af krampegrin eller chok, når jeg ser dansk tekstning - uanset hvor. Men særligt på de rent kommercielle danske kanaler, Discovery, BBC osv - hvor fx der regelmæssigt optræder alvorlige tal-fejl og specielt fejl som afslører ukendskab til (eller mangel på tid til at checke). Mine yndlings-fejl er "Statsdepartementet" (State Department) "Generaladvokaten" (The Attorney General).....bundlinjen er formentlig, at man som regel får den kvalitet, man betaler for. Netflix (som jeg er storforbruger af) eller HBO Nordic er såmænd ikke specielt værre end de andre...
Åh, der er så mange gode eksempler. Det bedste på det seneste:
"I think it's a canine tooth," siger den alvorlige FBI-agent på gerningsstedet.
"Jeg tror, det er en kanintand, " siger oversætteren.
Vi lo.
Tør nu øjene og erkend, at freelancemarkedet bare ikke er det samme som for 5-10 år siden. Og find så nogle kunder, der vil betale den "rigtige" pris. Når nu kunderne VIL have tingene gratis eller næsten gratis, som f.eks. Netflix - så smitter det af i hele produktionskæden.
Eller hvad med det italienske "salute", som i den aktuelle situation betød "skål"? Det blev oversat til "gør honnør". (The Pacific, DVD, 1. afsnit)
Men er I ikke bare for dyre?
»Nej, det synes jeg ikke. Danske tekstere koster det, der skal til for at kunne opretholde en eksistens,« siger hun.
-----
En pris skal da ikke bestemmes hvad det koster at overleve, men hvad markedsprisen er. Fair nok at man mener man er mere værd og dyrere end andre, men synes da det er lidt et selvmål at bruge sådan et argument. Det beviser da kun at de ER for dyre i.f.t. hvad Netflix får lavet andre steder. Brugerne forlader ikke tjenesten pga ringe undertekster, men hvis nu omkostningen ved at bruge "dyrere" og bedre oversættere, ikke er så meget højere end alternativet idag, ville de måske skifte og betale for dette kvalitetsløft.
Flere