Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:26 29.07.2025 Ritzau

Trods flere abonnenter ender Spotify med underskud

Streamingselskabet Spotify har fået flere abonnenter, og det har været med til at øge selskabets omsætning.

Men i andet kvartal ender Spotify alligevel med et underskud på 86 millioner euro, svarende til godt 640 millioner kroner.

Det fremgår af Spotifys regnskab for april, maj og juni, som er blevet offentliggjort tirsdag.

I andet kvartal i 2024 tjente selskabet 274 millioner euro.

Mens resultatet er gået fra plus til minus, er både antallet af abonnenter og omsætningen steget.

Ved udgangen af andet kvartal havde Spotify 276 millioner betalende abonnenter på globalt plan. Det er 12 procent mere end et år tidligere og otte millioner flere end i kvartalet før.

Omsætningen hos det svenskstiftede selskab endte i andet kvartal på knap 4,2 milliarder euro - omkring 31,3 milliarder kroner. Det er ti procent mere end samme kvartal året før.

SENESTE NYT

Flere nyheder