De fynske papiraviser har fået en konkurrent på nettet. Frede Jakobsen, der var lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Svendborg, inden den blev lagt sammen med Fyns Amts Avis, har lanceret sin helt egen lokalavis på nettet.
Frede Jakobsen har i dag mandag lanceret en helt ny avis i Svendborg med titlen Svendborgs Avis. Avisen vil tage konkurrencen op med fællesudgaven af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende i Svendborg.
»Fra 1. marts ville der have været pressemonopol i Svendborg. Det bliver der ikke«, siger redaktør på Svendborgs Avis, Frede Jakobsen til TV2Fyn.dk.
Ambitionen for den nye internetavis er at bringe nyheder, som ingen andre bringer - eller at bringe andre vinkler.
»Det bliver en avis, som vil give mindre hjernedød pop og farvelade, og som vil "back to basics" - til journalistikken,« siger Frede Jakobsen til TV2Fyn.dk.
Svendborgs Avis lanceres mandag middag på værtshuset Strandlyst i Brogade i Svendborg. På værtshuset her kan læserne møde Frede Jakobsen hver mandag og torsdag mellem 16 og 17, hvis de har forslag til artikler.
På førstedagen har Svendborgs Avis artikler om byens lukkede broderskaber, VL-gruppe 60 og Rotary.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og heller ikke her finder man noget om, hvordan netavisen bliver financieret - hverken på kort sigt eller på lang sigt.
Der er ingen annoncer på den i øvrigt glimrende netavis, men hvad med økonomien, når Frede Jacobsens fratrædelsesløn fra det forrige job ophører?
Denne artikel ville aldrig nogensinde leve op til det idegrundlag, som Svendborgs Avis er skabt på: En nyhed er noget, som nogen helst ikke vil have frem i lyset, alt andet er reklame.
Der er sikkert arbejdsløse eller delvis ledige, frustrerede journalister nok til, at det kan løbe rundt.
Et domæne koste næsten ingenting at have. Tænk på alt det arbejde, der ligger bag tvindalert ...
Svendborgs Avis er ganske rigtig ud til at være et smukt opgør med den ligegyldige underholdningsjournalistik, der breder sig sig i de lokale og regionale dagblade. Men Frank Helbo har jo ret: Hvad med pengene? I vore dage er der vel ingen journalister, der i længden kan leve af at være sponseret af et værtshus...
Og det bliver ikke nemmere af,at Fynske Medier fjerner de første 8 måneders eksistensgrundlag:
https://www.svendborgsavis.dk/?p=337
Om Fynske Medier har en sag eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Jeg læser dagligt Svendborgsavis, selv om området ikke interesserer mig en dyt. Men initiativet gør. Framragende, Frede! Godt gået! Spark røv!
Jeg har selv længe kæmpet mod den konservative indstilling "pengene skal jo tjenes", men har oparbejdet et www.kunstbladet.com, som vitterligt kaster af sig. Det er vigtigt at have et produkt at sælge, Frede. Og ikke nok at tale hævdingen imod. Få noget mere diskussion ind på sitet. Gør den levende, læg den på facebook, anything....masser af mennesker kan godt lide din tilgang til journalistik.
PS: Husker du sendte et nummer af Journalisten ud med en nøgen mand på forsiden. Nogen forlangte brune kuverter - jeg ville gerne have haft mere af den nøgne mand inde i bladet - og jeg er altså ikke bøsse eller pædofil eller andet obskurd. Men bare nysgerrig efter udviklingen i medierne, som synes at gå i tomgang - især på netttet.
Go on, Frede! Og køb så noget kunst hos mig - til 1/2 pris. Kun fr DJ-medlemmer!
www.kunstavisen.com
Flere