Seerne splittet efter Haarder-interview

Var det i orden, at Bertel Haarder skældte ud på DR-journalist? Eller gik TV Avisen for vidt ved at vise klippet? Tv-indslag med en stiktosset sundhedsminister har skabt tusindvis af kommentarer på Dr.dk - og seerne er uenige.

Var det i orden, at Bertel Haarder skældte ud på DR-journalist? Eller gik TV Avisen for vidt ved at vise klippet? Tv-indslag med en stiktosset sundhedsminister har skabt tusindvis af kommentarer på Dr.dk - og seerne er uenige.

Det er ikke kun Bertel Haarder, der rasede i går i "21 Søndag" på DR 1. På DR's hjemmeside har indslaget skabt seerreaktioner uden sidestykke.
I skrivende stund har mere end 2.500 brugere reageret på indslaget, og holdningerne er delte. Nogle mener, at det var i orden, at DR udstillede ministerens uvidenhed og vredesudbrud. Andre synes, at Bertel Haarder fortjener en undskyldning.
»Jeg håber, at seerens ombudsmand griber ind, og at den omtalte journalist er ved at søge nyt job nu,« skriver "lars K S".
"Dan Nielsen" roser DR for, at en journalist endelig "tør stille kritiske spørgsmål til den efterhånden gennemsyrede regerings måde at behandle journalisterne på".
»Ministrene har fuldstændigt glemt, at journalisterne spørger på vælgernes vegne og derfor har krav på at få alt at vide,« skriver "Dan Nielsen".

Efter interviewet, som blev lavet fredag aften, gav Bertel Haarder journalist Sloth en undskyldning. Men "Lone P" kan godt forstå ministerens reaktion.
»Selv om jeg synes, Bertel er et fjols uden lige, så kan jeg godt forstå, han flipper ud på den måde. Synes ikke, han skulle have givet en undskyldning til nogen som helst for en helt naturlig menneskelig reaktion ...«
"Klaus H." støtter også ministeren i sagen:
»Hvordan kan DR synke så lavt som at, ikke blot filme Bertel Haarders udbrud, men derefter at direkte vise det til offentligheden. Føj hvor er det lavt, håber f***** en får sparket for at videregive dette. Magen til idiot tyran journalist hvilkens løn vi betaler! FØJ,« lyder kommentaren.
"N. Ebbe" skriver, at han ikke bryder sig ikke ret meget om Bertel Haarder.
»Men til billedet hører også journalistens opførsel og spørgsmål. Optrinnet burde ikke være vist."

"Edvard" mener, at indslaget var i orden. Professionelle kilder må være forberedt på den slags interviews.
»Journalister skal ikke være Venstre-folks rygklappere. Journalister og medier skal da gå i flæsket på magtens ministre. Hvis Bertel og andre ministre ikke kan klare mosten og hellere vil spise risengrød eller gå i teater med deres koner eller mænd, skal de da gøre det - og så ellers skynde sig at finde et andet arbejde eller gå på pension.«

"NJP" synes, at politikernes måde at håndtere pressede situationer og uforberedte spørgsmål gerne må komme frem i lyset "så vi kan se/høre, hvordan de klarer sig, de skal trods alt styre vores land".

"Lene" mener, at sagen er blæst ud af proportioner. Hun skriver blandt andet:
"Selv om de selv og deres spindoktorer kun meget nødigt indrømmer det, så er ministre vel også mennesker? Og mennesker bliver hidsige, og det er da ærgerligt, at vi lever i et samfund, hvor det kan blive hovedhistorien i samtlige danske medier. Der må da være sket noget mere interessant i den forløbne weekend? Og den vinkel, som DR lægger på med påvirkning af pressen og utidige angreb på den 4. statsmagt......er grundlaget ikke en smule tyndt....?"

15 Kommentarer

Søren Hansen
20. DECEMBER 2010
Hvorfor ved Bertel Haarder ikke hvornår jeg skal til kontrol

Jeg syntes også at det er fordårligt at Bertel Haarder ikke har indsigt i hvad samtlige ansatte under sundhedsministeret går rundt og laver.

Da jeg mødte ham i Brugsen på Nordre Frihavnsgade i sidste uge vidste han ikke hvornår jeg skulle til kontrol på Rigshospitalet igen.

Lad os skifte ham ud med en ny minister som har en bedre indsigt i hvad der sker inden for hans ressort og lad os ændre Sundhedsministeret således at det bliver så topstyret at ministeren kan svare på alle de spoørgsmål han bliver stillet.

Søren Jensen
20. DECEMBER 2010
Journalister: Hvad er begrundelsen for at vise indslaget?

Som ikke-journalist undrer jeg mig over, at indslaget bliver vist? Hvordan legitimerer man at vise private vredesudbrud på tv? Et udbrud som ikke handler om noget som helst med substans.

UFATTELIGT at DR kan få sig selv til at skrive, at indslaget dokumenterer hvordan det bliver stadigt sværere for de stakkels journalister at sætte rammen for interviews. Kan man virkelig bilde sig selv ind, at det er et udtryk for det!?!

Jeg forstår søreme godt, at politikerne er ved at koge over. Hvordan får man en mere begavet nyhedsdækning i Danmark, når ingen journalister må kritiseres? Presselogen på TV2News er en skamstøtte over de selvoptagede selvretfærdige typer, som åbenbart får lov til at dominere dansk dagspresse, og hvor alt kan retfærdiggøres. Næste søndag må dette indslag skulle retfærdiggøres (ligesom Løkke Rasmussens udbrud blev det!)

Den eneste trøst er, at den ubegavede personfikserede journalistik heldigvis ikke får oplagstal til at stige på aviserne (eller seertal til tv-aviserne)

Louise Pettersson
20. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview
Seerne er ikke splittet - de er splittEDE.  Hvis subjektet er flertal er adjektivet det også.
Signe Marie
20. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview

Bortset fra at der her er tale om et participium, der indgår i en præpositionsforbindelse, hvilket gør ubøjet form af participiet lige så korrekt som den bøjede form du efterspørger. Der er ingen absolutter at hente i retskrivningen i dette tilfælde.

B. Jørgensen
20. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview

Danske journalisters opblæste selvglæde og selvovervurdering kender ingen grænser. Det er vel også derfor, de kalder læserbreve i egne aviser for ledere, fordi de i egen selvindbildning tror, deres meninger er mere værd end andre menneskers. Et "lysende" eksempel: Tøger Seidenfaden! De tror de er universets herskere, og kan opføre sig til højre for Djengis Khan, især dem der hælder til venstre for Mao. Hvordan kan det monstro være, at journalister scorer bundkarakter i den sidste troværdighedsundersøgelse, hva'ba? Haarder har blot givet den åndsforsnottede journalist en fortjent irettesættelse for sin dårlige opførsel, men hvad - nutidens unge journalister er jo lige så uopdragede som alle andre selvfede i samme aldersklasse. Hvad i alverden bilder snothvalpen sig egentllig ind? Men den "stakkels" journalist skal vel nu have akut krisehjælp. At Haarder gudhjælpemig afsender en undskyldning er helt hen i vejret - svagt. Ordentlige civiliserede journalister er efterhånden lige så sjældne som snefug en julidag, desværre.

Flere