Rusland løber med næsten halvdelen af spaltepladsen i de danske mediers dækning af de ti største tærskellande, som også tæller Kina, Indien og Brasilien. Det viser forskningsrapporten ”Mediernes (nye) verdensbilleder” fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
I projektet har en række forskere og undervisere blandt andet analyseret syv dages udlandsdækning i februar-marts 2015 i de toneangivende danske medier.
Af rapporten fremgår det, at Rusland og Putin dæmoniseres i en form for koldkrigs-dækning.
”Gennem et negativt ordvalg og et forsimplet modsætningsforhold mellem Øst og Vest taler de danske nyhedsmedier en ny kold krig frem med en bipolær fremstilling af dem og os”, konkluderer rapporten blandt andet.
Lars Kabel, der er projektleder på rapporten, pointerer, at det er meget relevant, at de danske medier har stor fokus på Rusland, men han mener, at dækningen er for forenklet, og at medierne mangler at forstå og formidle Ruslands handlemønstre.
»Vi er meget kritiske overfor Ruslands-dækningen. Vi bliver nødt til at have en journalistik, der også fremstiller situationen ud fra Ruslands synsvinkel, som er, at NATO og EU er gået hånd i hånd om at være aggressivt udfarende mod øst fra det øjeblik, Berlinmuren faldt,« siger Lars Kabel.
Rapporten afdækker, at Rusland og især præsident Putin fremstår antidemokratisk, aggressiv og utilregnelig – det stik modsatte af de positive vestlige værdier.
»Vi siger ikke, at Putin ikke er, som han bliver beskrevet i medierne. Men vi siger, at der er et stort hul i dækningen i forhold til at tydeliggøre, at det altså ikke kun er det rene vanvid, det der foregår i Rusland set fra et russisk perspektiv,« siger Lars Kabel.
Berlingske afviser kritikken
Anna Libak, der er udlandsredaktør på Berlingske og ruslandskender, afviser Lars Kabels kritik.
»Det er korrekt, at dækningen af Rusland er meget kritisk. Men det skyldes simpelthen virkeligheden. Det skyldes, at der er meget at være kritisk over. Og det er mediernes opgave at viderebringe, hvad der sker. Og så må folk selv tage stilling,« siger Anna Libak.
Hun understreger, at hun selv på Berlingske har skrevet flere kommentarer om, hvorfor Putin og Rusland agerer, som de gør.
»Jeg har selv beskrevet masser af gange, at Putin har stor opbakning fra den russiske befolkning, og at han handler ud fra Ruslands nationale interesser, hvor han forsøger at positionere sig i forhold til Vesten.«
Rapporten afdækker, at medierne har en tendens til at dæmonisere Putin og Rusland. Hvad siger du til det?
»Jeg mener ikke, at vi dæmoniserer. Det, vi skriver, er det, der foregår i Rusland. Rusland og Putin vil bruge alle midler for at få mere magt. Det er et erklæret mål. Det kan man mene er negativt eller positivt, men det er sådan, det er,« siger Anna Libak.
Hun pointerer, at Berlingske lader alle stemmer i Ruslands-debatten kommer til orde, så der er en bred dækning og debat.
»Jeg tror faktisk, at stort set alle dem, der har sendt kronikker ind med en vis kvalitet, og som har haft det modsatte synspunkt af, at det er forkert, det Rusland gør, de er kommet til orde,« siger Anna Libak.
Hun fortæller, at man på Berlingske er ”fuldstændig desperate” efter gode nyheder fra Rusland.
»Hver gang, der overhovedet er en lejlighed til at sige noget positivt om Rusland, så vil vi gerne gøre det. Men det er ikke styrende for vores dækning. Vi skriver, hvad der foregår.«
Konflikt og krise dominerer
En anden af rapportens konklusioner er, at det er få og store dagsordener, der dominerer i udenrigsdækningen, og at der typisk er fokus på konflikt, krise og aktuelle begivenheder.
Rapporten fastslår også, at dækningen af Latinamerika er belastet af stereotype fortællinger om narko, korruption og erotisk livsstil.
»Det er fordi, det er et nedprioriteret område. Medierne har ikke ret mange udstationerede korrespondenter i Latinamerika, og Ritzau følger det ikke ordentligt,« siger Lars Kabel.
Der er derimod ved at ske en ændring i dækningen af Afrika. Medierne har stadig fokus på sult, død, konflikt og brændpunkter, men der fortælles også væksthistorier om ”Det nye Afrika” for eksempel omkring mobil-kulturen i Kenya.
Nyt journalistisk ideal
Lars Kabel synes som helhed, at man kan blive meget velorienteret om verden ved at bruge de danske medier.
»Det er ikke nok kun at bruge ét medie. Men hvis man sammensætter en ambitiøs mediepalette og orienterer sig bredt, så kan man danne sig et fornuftigt billede af verden,« siger Lars Kabel.
Han vurderer dog, at idealforestillingen om, at mediernes udenrigsdækning løbende skal afspejle de vigtigste hændelser og udviklingstendenser i verden, er under pres.
»Der er ikke nogen tvivl om, at den idealforestilling er under pres, og den er heller ikke accepteret længere blandt en del af de udenlandsredaktører, vi har interviewet i både Danmark og udlandet.«
»Idealet for dem er at finde noget stof, som passer til de behov, som deres kernemålgrupper har. Og det kan være, at de så udgrænser Latinamerika for eksempel, fordi de ikke tolker det som vigtigt for deres målgruppe,« siger Lars Kabel.
Han mener, det er problematisk, hvis medierne tager så meget udgangspunkt i læserne og brugerne, at man kun dækker det, som de efterspørger.
»Mange af de her tærskellande bliver kun dækket sporadisk. Det er kun Rusland og Kina, der bliver dækket massivt,« siger Lars Kabel.
Rapporten viser, at de danske medier endnu ikke har fået øjnene op for Indiens rolle i verdenssamfundet. Således bliver Indien primært dækket i forbindelse med for eksempel voldtægter.
»Det duer ikke, at der er så lidt fokus på Indien, som det er tilfældet. Det er virkelig problematisk, for Indien er på vej til at blive et land med en betydning, der nærmer sig Kina,« siger Lars Kabel.
Rapporten, som du kan læse her, består af fire kvantitative og kvalitative undersøgelser, analytisk tekstlæsning, diskursanalyser og interview med 17 danske og udenlandske redaktører og udenrigsjournalister.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er stærke kræfter på begge sider af grænsen mellem "os og dem", som har brug for konflikten/den kolde krig.
Mediernes italesættelse af realiteten, realitetens italesættelse er altid på spil.
https://ing.dk/debat/murens-fald-og-koldkrigerens-putins-genkomst-172281
Alle de store våbenproducenter har nogle velbetalte og dygtige spindoktorer, og medierne viderbringer ukritisk alle de historier, som de konstant spreder for at skabe mistro og frygt.
Og for at gøre det hele værre, så har alle de store medier af sparehensyn afskaffet det med at have deres egne korrespondenter placeret ude i verden, som kunne gi' avisernes læsere et objektivt og nuanceret billede af udviklingen i Rusland.
Naturligvis fremstilles situation som Kold Krig - Putin har oprustet konstant siden 2009, det er først nu at vi er begyndt at vågne op. Klart at Putin fremstilles i medierne som den onde, når han nu er det....
Da jeg hørte Lars Kabel i radioen i morges, blev jeg ret ophidset over hans manglende forståelse for, at Rusland under Putin har brudt afgørende med spillereglerne, der kom ud af Helsinki-processen, samt den kendsgerning, at Putin har placeret sig selv som personifikationen af magten i Rusland. Det var som at høre en tysk "Putin-versteher". Så fik jeg læst rapporten - og den forekommer sober og saglig. Den giver ikke grundlag for projektlederens konklusioner om, at danske medier "dæmoniserer" og taler en ny kold krig frem.
Putin har aldrig været noget godt forbillede for os her i vest. Det er slet ikke det.
Det interessante er, at medierne først fik øje for det med Krim(inaliteten-i vestlige optik) Borgerne i Krim var ikke imod, og russerne ville beholde sin flåde. Afstemningerne i de russisktalende regioner, seperatismen havde allerede en hvis folkelig opbakning i regionerne, og blev nærmest ren da man mødte volden fra de ultranationalistiske "vestligtorienterede" overløbere fra maidenrevolten,Viktor Janukovitjs banemænd.
Det er selvfølgelig øst mod vest i Ukraine, åben konflikt. Her som der er det "konfliktens realitet" der melder sig, og den manifesterer sig i koldkrigens arkaiske referenceramme af semantiske værdier. Kald bare denne selektive opmærksomhed for framing. Det virker lidt plat, lidt moderne, men er egentlig bare postmodernisme, dvs. symptom på viljen til at stå for det renere, objektive, analytiske i beskrivelsen, dvs. uskylden.
Jeg går ind for skyldigheden, min og eller selve selektiviteten. Den er ikke til at komme uden om. Beskrivelsen må bekende sig til intentionen om at gøre forskellen, sætte det satte. Problemet er, at den store fortælling er brudt sammen.
For tre år siden var Putin relativt populær i vest. Det galt ikke for mig: https://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-203.pdf
Så kom medierne efter det: https://ing.dk/debat/murens-fald-og-koldkrigerens-putins-genkomst-172281
Man fortsætter fortællingen, selv om den lugter underligt:
https://www.youtube.com/watch?v=UZ8b1C9P82g
Det vil ikke være nogen objektiv beskrivelse, hvis jeg sætter Uffe Ellemann ind som koldkrigeren, i det jeg har formuleret om fænomenet. Men kan man se ham i rammen!
Flere