Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe. Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten, fordi avisen ikke har fjernet navnet på en mand, der er idømt tre års ubetinget fængsel i en gammel narkosag.
Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, er uenig i den kendelse.
”Vi retter os selvfølgelig efter kendelsen, men jeg er meget uenig i den. Den kan få uoverskuelige konsekvenser,” siger han.
Sagen handler om en mand, der i 2007 forsøgte at smugle tre kilo heroin ind i Danmark sammen med en ven. Manden var dengang 18 år og blev idømt tre års ubetinget fængsel.
”En rejse til Sunny Beach i Bulgarien skulle have været belønningen for at smugle tre kilo heroin til Danmark. I stedet endte det tirsdag med tre års fængsel for to 18-årige mænd fra Odense,” skrev Jyllands-Posten om sagen i 2007.
Ville have artiklen slettet
Men den ene af de dømte henvendte sig til avisen i februar 2020 og bad om at få artiklen fjernet. Det afviste avisen, og så klagede manden til Pressenævnet.
Nævnet afviser i dets kendelse, at artiklen skal fjernes. Men manden skal anonymiseres.
Det sker med henvisning til B8 i de presseetiske regler: ”Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.”
”Det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin”
Jyllands-Postens Jacob Nybroe er uforstående over for kendelsen.
Han henviser til Danske Medier og Dansk Journalistforbunds fortolkningspapir, som forklarer medierne, hvordan de presseetiske regler skal forstås. Her står:
”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”
”Jeg synes, at tre år er en langvarig fængselsstraf. Og jeg synes, det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin i det her land. Derfor er jeg meget uenig i kendelsen,” siger Jacob Nybroe.
JP: Ikke godt for historieskrivningen
Han mener, kendelsen kan gøre principiel skade på mediernes rolle i det danske samfund.
”Det er problematisk. Vi har et ønske om, at man ikke fordrejer erindringen eller det billede af virkeligheden, som et avis-arkiv er. Det sker her. Og det er ikke godt for historieskrivningen. Man udsætter vores kollektive erindring for en hygiejne, der går alt for langt,” siger Jacob Nybroe.
”Der er offentlighed i retsplejen i Danmark, og det er en del af den offentlighed, at man kan omtale folk, som har fået straffe,” fortsætter han.
Pressenævnet lægger vægt på fire forhold
Men Pressenævnet har vurderet, at den dømte skal anonymiseres. Det fremgår af kendelsen, at nævnet i ”en samlet vurdering” lægger vægt på fire forhold: Den dømtes unge alder, at forholdet ”efter de foreliggende oplysninger må anses for enkeltstående”, at det er længe siden, og at den dømte ikke ”indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.
I sin klage henviser den dømte desuden til, at artiklen påvirker hans mulighed for at få job og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste påvirkes af den.
Jacob Nybroe understreger, at han ikke er modstander af ”retten til at blive glemt”. Han nævner for eksempel, at kilder har ret til at blive anonymiseret i artikler om mindre kriminalitet, eller hvis en case-person engang stod frem og fortalte om ømtålelige oplevelser.
”Hvis du har begået et simpelt biltyveri som 16-årig, så skal du have mulighed for at sige ”jeg kvajede mig”, uden at vi behøver huske det for evigt. Men når man som myndig har smuglet tre kilo heroin over grænsen, så er vi langt forbi en drengestreg,” siger Jacob Nybroe.
Journalisten har forsøgt at få et interview med Pressenævnets formand om sagen. Nævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke ønsker at udtale sig. Sekretariatet henviser til afgørelsen og ønsker at tilføje, at den ”er truffet efter en konkret afvejning”.
Opdateret klokken 15.11: Pressenævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke vil udtale sig om sagen.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Et af problemerne med en sag som denne, er at offentliggørelse af navnet ikke er ens for alle. Der omtales masser af alvorlige domme uden nævnelse af navn - eksempelvis fordi politi/anklager ikke vil offentliggøre det, og man har ikke lige flere uger til at vente på at få det i en aktindsigt.
Atter andre forbrydelser falder igennem spalterne, fordi journalisterne lige havde travlt med noget andet den dag.
Som branche har vi et problem, når vi ikke kan finde ud af at være konsistente og nævne alle med navns nævnelse. Det er ganske enkelt ikke retfærdigt, at det er så vilkårligt. (Og hvor skal snittet i grunden ligge - ét års ubetinget? To år? Hvorfor ikke 10 måneder?)
Den historieskrivning, som Jacob Nybroe her vil beskytte, den er alligevel så vilkårligt skrevet og pløkfuld af huller, at det ikke giver nogen mening at bevare en bestemt udgave af den.
Pressenævnet lægger vægt på en række specifikke vurderinger, blandt andet at der var tale om et enkeltstående tilfælde af alvorlig kriminalitet i ungdommen. Jeg synes, det taler for, at Pressenævnet IKKE er ved at starte en lavine, hvor enhver vaneforbyder blot kan kræve at få sit navn slettet.
Lad dog manden få sin anonymitet tilbage, i det mindste i den digitale udgave af en 12-13 år gammel avis.
På den anden side, så har jeg også den holdning, at kriminelle ikke skal kunne misbruge pressenævnet til, at få slettet sporene efter deres ugerninger.
Derfor kunne det måske være relevant med regel om, at artikler som handler om kriminelle, skal “forældes” efter 5 - 10 eller 15 år, alt efter kriminalitetens grovhed og straffens længde, og en undtagelse kunne være, hvis den kriminelle har båret gyldne kæder.
“Forældelsen” skal ske på en måde, at artiklerne stadig findes intakte i avisernes arkiver, men at de ikke længere kan findes, ved at søge på den/de dømtes navne.
Medierne bliver nødt til at overveje konsekvenserne af deres produkter, og det kan med stor sikkerhed have voldsomme konsekvenser for den dømte, at hans navn dukker op i forbindelse med en narkosag, hvis man googler ham. Som arbejdsgiver ville jeg nok ikke tage ham til samtale, hvis jeg så artiklen, og det er måske netop også derfor, at han henvender sig nu. Sagen er fra 2007, så han er kommet videre men bliver forfulgt af artiklen på nettet.
Mediechefer (og journalister) skal lære at erkende fejl og sige undskyld i stedet for at påråbe sig alt muligt eller, som i dette tilfælde, få det til at lyde som om, at det er Britta Nielsen, der vil have sit navn fjernet fra spalterne.
Flere