Den tidligere Se og Hør-journalist Kasper Koppings karriere har været iskold siden maj 2014, hvor Se og Hør-sagen eksploderede i pressen. Kasper Kopping var en af de involverede i sagen. Nu slutter to års intens jobsøgning, hvor ingen arbejdsgivere ville røre ved ham.
Kasper Kopping starter i nyt job på mandag som SoMe-manager i natklub-branchen. Det nye job skal på sigt hjælpe ham tilbage til tabloid-pressen.
"Næste skridt ville være kontanthjælp, og det ville bevirke, at jeg måtte gå fra hus og hjem," siger Kasper Kopping til Journalisten.
Klar til at sidde bag kassen i Netto
Se og Hør-sagen fik den konsekvens for Kasper Kopping, at 10 års succesfuld journalistkarriere på Se og Hør blev afløst af kolde skuldre overalt i mediebranchen. Han fik en fratrædelsesordning og løn gennem et år, men derefter ramte den økonomiske alvor. I sommeren 2015 kom han på dagpenge, og siden da har han ikke kun søgt journalistjobs, men også ufaglærte job – fra pædagogmedhjælperjobs til tankpasserjobs. Alt sammen uden held. Indtil nu.
[factbox:0]"Jeg har altså tre børn som alenefar og en lejlighed, jeg elsker, så koste hvad det ville: Jeg skulle have et eller andet. Jeg var desperat her til sidst. Derfor var jeg også for længst begyndt at søge job, jeg normalt ikke ville søge. Jeg havde bestemt i et skræmmescenarie set mig selv sidde ved kassen i Netto inden for en nær fremtid. Ikke et ondt ord om kassedamer, men det er nok ikke lige mig," siger Kasper Kopping.
Kun én jobsamtale på to år
Indtil for nylig havde jobsøgningen kun udløst én jobsamtale over Skype, som endte med et afslag. Men nu er situationen altså vendt. Om sit nye job siger Kasper Kopping:
"Det er et job i natklub- og restaurationsbranchen, som jeg har fået gennem netværket. Min stilling er kommunikations- og Social Media-manager. Jeg skal være med til at lave branding, pressehåndtering og sociale medier. Jeg skal forsøge at øge kundetilstrømningen og kendskabet. Jeg kan bidrage med journalistisk knowhow. Samtidig har jeg været dj i mange år. Jeg har også været butiksleder hos Baresso. Så de elementer kan jeg inkorporere i ét og samme job her."
Kasper Kopping har dog ikke tilladelse til at nævne den konkrete virksomhed før på mandag.
Journalisten møder Kasper Kopping på Kofoeds Skole på Amager, hvor han "afsoner" de 100 timers samfundstjeneste, som han blev idømt i forbindelse med Se og Hør-sagen ud over en dom på fire måneders betinget fængsel. Her har han blandt andet skrevet historier til Kofoeds Skoles avis. Da Journalisten er på besøg, er der otte timer tilbage af tjenesten.
Vil tilbage til tabloid-medierne
Kasper Kopping håber, at han nu kan begynde at arbejde sig tilbage til den tabloide del af mediebranchen.
"Jeg har trådt et lille skridt væk fra den klassiske mediebranche med mit nye job. Men jeg har gået efter at få en stillingsbetegnelse, der giver mig mulighed for at gøre det, der er min force: Det journalistiske," fortæller Kasper Kopping.
"Det skal nødigt lyde, som om jeg straks er på vej videre. Men som jeg efterhånden har sagt til flere, så håber jeg, at jeg en dag kan vende tilbage til den tabloide del af mediebranchen, eller til mediebranchen i det hele taget, men gerne i den tabloide del. Der er der, mine erfaringer ligger."
Står det til Kasper Kopping, har han ikke for sidste gang ligget i en busk og lavet paparazzi, men det bliver uden kreditkortoplysninger, lover han.
"Nu er der nogen, der har budt mig op til dans. Så håber jeg, der er nogle andre, der får lyst til at sige: Ham kan vi sgu godt bruge. Jeg føler virkelig, jeg har spildt min tid i tre år. Jeg har så mange historier inde i mig og på hjertet. Det er også derfor, jeg har skrevet min bog og min blog om retssagen. Jeg føler, at der er meget energi i mig," siger han.
Indtil videre har han dog ikke oplevet andet end lukkede døre i tabloid-medierne.
"Tabloidbranchen er der, hvor jeg har oplevet den største berøringsangst. Og så mange tabloid-jobs er der ikke. Se og Hør og Aller er udelukket. Jeg kan ikke komme tilbage, efter at de har fyret mig på grund af den sag."
Er du sikker på det?
"Jeg ville da elske at komme tilbage til Se og Hør. Men jeg blev nærmest losset ud efter 10 års tro tjeneste – for reelt set at være ultimativt loyal og gøre det, cheferne har bedt om," siger han.
Nu kribler det for at komme videre med skriveriet.
"Det er nærmest lige meget, hvad man skriver om. Bare det, at man får lov til at skrive. Bare det at komme ud til et publikum. Bare det at have nogle modtagere til det, du skriver. Så er det lige meget, om det handler om agurker og malerbøtter. Bare det at få noget ned på papir og formulere noget. Det er det, man som skrivende journalist lever for," siger Kasper Kopping.
"Vi var begge pisse stive"
De tre års tys tys-mareridt starter for Kasper Kopping om morgenen søndag d. 27. april 2014. BT banker på døren hos henholdsvis tys tys-kilden og Kasper Koppings private hjem og vil have ”svesken på disken”, som Kasper Kopping siger det.
"Det sjove var, at mig og tys-kilden havde været ude aftenen før. Vi var begge pisse stive. Han ringede til mig og sagde, at de stod derude, og spurgte, hvad fanden han skulle gøre," siger Kasper Kopping.
Denne morgen begynder Kasper Koppings karriere at bryde sammen. I ugerne derefter bliver historien om tys tys-kilden vendt og drejet i medierne. Kasper Kopping valgte at kommunikere vidt og bredt og stille op til interviews hos adskillige medier herunder Journalisten og skrive en bog om sin version af sagen, mens andre af de involverede holdt en mere afdæmpet profil.
Var det en god idé at være så kommunikerende?
"Mediestrategien for mig har været at være åben og ærlig. Men konsekvensen er, at jeg ligger så mange steder på nettet. Hvis du søger på mig på Google, kan du ikke få indtryk af andet, end at jeg har været 'mega bad ass'," siger Kasper Kopping.
"Når man googler mit navn, så kommer Se og Hør-sagen frem som det første. Så jeg følte mig altid bagud på point, når jeg trykkede 'send' på en ansøgning. Skulle jeg have holdt mig under radaren? Så var det måske ikke dukket så meget op. Men jeg har haft et ekstremt kommunikationsbehov for at komme ud med nogle ting. Det har været en mental helingsproces at være kommunikerende omkring det. Jeg har kunnet mærke, at det ville have nedbrudt mig endnu mere, hvis jeg bare skulle have lukket i omkring mine følelser," forklarer han.
"Prisen har været, at jeg ligger overalt på nettet"
Men omtalen har nok ikke gavnet Kasper Koppings jobchancer, ræsonnerer han.
"Jeg tror, at min mediestrategi kan have været med til at skade mine jobchancer. Jeg tror ikke, det har været hovedårsagen til, at jeg ikke har fået et job. Men det havde været en fordel, at der ikke var en skid på Google," som han siger det.
"Jeg mener bare, at man som journalist har en forpligtelse til ... at give noget igen. Du sidder hver dag i dit job og håber, at der er nogen, der stiller op. Det har især været et tema på Se og Hør, hvor man får nej ni ud af ti gange. Så jeg har set det som min forpligtelse at give noget igen," forklarer Kasper Kopping.
"Det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken. Især i sådan en sag, hvor der har været så mange myter. Så kommer man hurtigt til at virke fordækt, hvis man lukker i. Jeg har følt, at åbenhed var det vigtigste, men alt har en pris. Og prisen har været, at jeg ligger overalt på nettet," siger han.
Den berøringsangst, som det har udløst i branchen – har du også oplevet den, når du har været til arrangementer eller privat?
"Jeg har følt megen støtte rundt omkring. Men samtidig har jeg også haft en følelse af, at folk i mediebranchen har skabt noget distance til den sag og for alt i verden har ønsket ikke at blive associeret med den. Jeg ved, at folk på Se og Hør har haft meget paranoia omkring sagen, hvilket er forståeligt nok, men af samme grund fornemmer jeg samtidig, at der er folk derinde, som ikke har turdet være i kontakt med mig. Det er jeg lidt ked af."
Som bekendt er retssagen overstået nu, og Kasper Kopping håber, hans dårlige rygte vil fortage sig over tid.
”Jeg er sgu da ikke blevet en dårligere journalist af det her. Chancen for, at det her sker igen, er lig nul," siger Kasper Kopping.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kasper Kopping skal snuppe sig en tudekiks, og så kan han tænke over, at han blot oplever det samme som alle andre kriminelle der er blevet straffet, for ude i det danske samfund, der er en kriminel ikke fri og uplettet når dommen er afsonet...
Tak for de søde ord, Niels. Føles det godt? Idiot
Er der nogen særlig anledning til artiklen? Den virker lidt tilfældig. Et out-of-the-blue nedslag...
Men held og lykke da i hvert fald til Kasper Kopping. Jeg kan godt følge din pointe om at være forpligtet til at give noget igen. Respekt for det.
Journalisten.dk har dækket SH-skandalen intenst, og derfor var det vist bare tænkt som en opfølgning, nu hvor en af hovedpersonerne fik job. Og så er min historie jo et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå og hvor meget persona non grata man kan blive i branchen, når man er trådt ved siden af som menig journalist, selv om det hele var på chef-ordre.
Jeg er bare træt af at få at vide, at jeg klynker og skal tage en tudekiks. Det er sgu ikke mig, der opsøger det. Medierne opsøger mig. Og så taler jeg fra hjertet og er ærlig i den forbindelse. Det er så åbenbart klynk. Jamen tak for det :-).
Hej Kasper, dine retoriske evner er ikke imponerende, men prøv at se med de kritiske briller på den branche, som du selv har været en del af, du og andre journalister har aldrig skånet de kriminelle, det er nemlig smadder godt stof som sælger aviser og ugeblade, og hvis det er en kendt som har dummet sig, så er der næsten ikke nogen nedre grænse for, hvor lille en forseelse der medfører, at ugerningen bliver udbasuneret på forsiden af sladderbladene.
Og hvor mange journalister er det lige, som har brugt tid på, at skrive historier om, at unge mennesker der er i gang med en vidergående uddannelse, kan ha' meget svært ved, at få et job, hvormed de kan supplere studiestøtten, blot fordi de har en plettet straffeattest, for en dumhed som de begik da de var 16 år gammel.
Det er også noget pjat, at du undskylder med, at du blot var menig journalist, og at det var ledelsens ansvar, for der var jo ikke noget som forhindrede, at du kunne ha' besluttet, at du ikke ville deltage i de ulovligheder der foregik på SE&HØR, og var du smuttet på et tidligt tidspunkt, så var du med garanti ikke blevet rodet ind i den sag.
Flere