Medier kritiserer Midt- og Vestjyllands Politi: Skaber grobund for bysladder

Redaktører på lokale og regionale medier i Midt- og Vestjylland siger, at politiets nye, strammere kommunikationspolitik giver basis for bysladder. Politiet er ikke overrasket over kritikken: ”Det er jo på nogle måder en indskrænkning, de oplever” (Præciseret 21/11 kl. 09.31)

7. oktober sendte politiet i Midt- og Vestjylland en mail til lokale og regionale medier i deres kreds.

”Fremover vil I – i jeres kommunikation med Midt- og Vestjyllands Politi – kunne opleve, at vi ikke giver jer helt de samme oplysninger, som I måske tidligere har fået,” skriver politiet.

For eksempel har politiet besluttet at give mindre detaljerede oplysninger om, hvad der er blevet stjålet ved indbrud, fremgår det af mailen. Ligesom politiet fremover kun vil omtale trafikofres tilstand i brede vendinger, og de vil ikke længere oplyse identiteten på dødsofre ved trafikulykker. Det har politiet i kredsen ellers hidtil gjort, vel at mærke hvis de pårørende har givet tilladelse til det.

”Det vil have den konsekvens, at der er historier også af principiel vigtighed, som vi ikke kan dække,” siger Lars Norup, chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad.

”Vi møder mere og mere den holdning fra politiet, at: ”Det har I ikke godt af at vide”. Det er jo sådan noget, der er til stor fare for offentligheden. Vi må insistere på, at det er os som redigerede medier, der beslutter, hvad læserne og offentligheden har godt af at vide. Den beslutning skal ikke ligge hos politiet,” siger Lars Norup.

Politiets nye kommunikationspolitik bliver kritiseret skarpt af medierne i regionen. Utilfredsheden er så stor, at lokalmedierne og politiet har aftalt at holde møder sammen på politigården i Holstebro i begyndelsen af december.

Basis for bysladder

Chefredaktør Lars Norup får opbakning fra flere andre medier i regionen.

”Politiet forsøger selv at komme tæt på befolkningen, blandt andet med en mobil politistation i det midt- og vestjyske. Den nærhed får de i helt særligt omfang gennem pressen, og det vil være rigtigt dumt at sætte over styr gennem stram kommunikationsstrategi,” mener ledende nyhedsredaktør på TV Midt Vest Lars Lundgaard.

”Det giver så meget basis for bysladder ikke at oplyse om de her ting,” siger Jesper Markussen, redaktionschef på Dagbladet Holstebro-Struer.

Det gælder for eksempel i sager om trafikuheld, hvor Midt og Vestjyllands Politi ifølge den nye kommunikationspolitik giver færre informationer til pressen end før. Problemet er, lyder det fra de lokale medier, at det skaber grobund for sladder.

”Hvis man bor i Ulfborg syd for Holstebro, en by med omkring 2.000 mennesker, så ved de alle sammen godt, hvis nogen er kørt galt, hvem det er. Og de er da nysgerrige efter at vide, hvad der er sket med dem,” siger Jesper Markussen.

”Specielt i en tid, hvor vi ved, hvad der kan opstå af rygter på sociale medier, er det vigtigt, at vi som lokalmedie kan tilbyde at oplyse professionelt om konsekvenserne af et uheld. Hvad er der sket, og hvad er tilstanden hos de implicerede personer,” siger Brian Holst, nyhedsredaktør på Midtjyllands Avis.

”Det handler om almindelig interesse og bekymring for hinanden som lokalsamfund. Vi dyrker det ikke som nogen sensation,” siger Lars Lundgaard, TV Midt Vest.

Detaljer ved indbrud kan hjælpe politiet

Som en del af politiets nye kommunikationspolitik har de også begrænset pressens adgang til detaljer om, hvad der er stjålet ved indbrud. Også denne del vækker undren.

”Som i dag, hvor jeg lige har siddet og skrevet om et indbrud, hvor der var stjålet designermøbler, men vi må ikke få at vide hvilke møbler. Jeg har svært ved at se, hvem det kunne skade, at vi får at vide, om der er tale om en enkelt 7’er-stol, eller om det er 300 Verner Panton-lamper,” siger Jesper Markussen, redaktionschef på Dagbladet Holstebro-Struer.

Eskil Lyngsøe dækker krimistoffet på Viborg Stifts Folkeblad. Han har bemærket, at hans politinoter bliver kortere og kortere.

”Kunne det ikke være i politiets interesse, at vi skriver, at der er stjålet fire ægget-stole, så nogle studser over, hvis de pludselig ser de stole sat til salg,” siger Eskil Lyngsøe.

”Vores opgave er jo blandt andet at holde øje med tendenser i kriminaliteten. Hvis der opstår en bølge af indbrud efter designermøbler, så er det vores opgave at sætte fokus på det og bede folk om at være opmærksomme, hvis de for eksempel ser nogle af de stjålne designermøbler sat til salg. Det vanskeliggøres jo, hvis politiet ikke fortæller, hvad der er stjålet,” siger Brian Holst, nyhedsredaktør på Midtjyllands Avis.

De lokale medier håber, politiet vil løsne op for kommunikationspolitikken, efter at medierne og politiet har holdt møde i december.

”Jeg forventer, vi får en god dialog, som vi også har tradition for at have med politiet, og at politiet overvejer, om det egentlig ikke også er i deres interesse at være mere detaljerede om, hvad kriminaliteten består af, både når det drejer sig om indbrud og trafikuheld,” siger Lars Lundgaard, ledende nyhedsredaktør på TV Midt Vest.

Politiet: Kritikken overrasker ikke

Kommunikationskonsulent ved Midt- og Vestjyllands Politi Anne Kirkegaard bekræfter, at flere medier har været utilfredse med de nye retningslinjer og har opfordret til et møde, hvorefter politiet har inviteret til møde på politigården. Mødet skal både handle om de nye retningslinjer og om det generelle samarbejde.

Kommunikationskonsulenten oplyser videre, at politiet ikke ønsker at kommentere de konkrete kritikpunkter fra pressen, før politiet og lokalmedierne er mødtes i begyndelsen af december.

”Jeg synes, det er mest ordentligt at vente, til vi har haft vores møder, i stedet for at vi begynder at tage diskussionen i det offentlige rum,” siger hun.

Men kan du forstå, at der er utilfredshed?

”Ja, det kommer ikke bag på mig, at de udtrykker utilfredshed med de nye retningslinjer. Det er jo på nogle måder en indskrænkning, de oplever, i forhold til, hvad de tidligere har fået,” siger Anne Kirkegaard.

Hun siger, at politiet har gjort sig grundige overvejelser, inden de besluttede at indføre de nye retningslinjer.

”Når vi ved møderne får mulighed for at fortælle mere om de overvejelser, vi har gjort os, og de begrundelser, der ligger bag ændringerne, forventer jeg, at medierne vil sige, at det ikke kan være anderledes,” siger Anne Kirkegaard.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke ønsket at uddybe begrundelserne for den nye kommunikationspolitik, før de har holdt deres møder med medierne i begyndelsen af december. Men i den mail, politiet sendte til lokale og regionale medier 7. oktober, begrunder politiet indskrænkningen af oplysninger i forbindelse med indbrud med et ønske om at "ensrette kommunikationen om tyvekoster".

Beslutningen om ikke længere at oplyse om identiteten på dødsofre begrunder politiet i mailen med, at: "Det er en beslutning, vi har taget ud fra et ønske om ikke at forstyrre de pårørende unødigt i den svære situation, de i forvejen står i."

Journalisten har også kontaktet Ole Dall, chefredaktør på Skive Folkeblad, for en kommentar. Han ønsker ikke at kommentere sagen før avisens møde med politiet 6. december. Samme svar har Journalisten fået fra Vibeke Larsen, chefredaktør på Herning Folkeblad.

Præciseret den 21/11 klokken 09.31: Journalisten har tilføjet afsnittene om politiets begrundelse for den nye kommunikationspolitik.

9 Kommentarer

Erik Bjørn Møller
20. NOVEMBER 2019
Det ville have været på sin plads, om denne artikel også kunne have viderebragt politiets begrundelse for at ændre i sin kommunikation med omverdenen. Det er jo nok ikke noget, kommunikationskonsulenten har fundet på.
Marie Nyhus
21. NOVEMBER 2019
Kære Erik, tak for din kommentar. Det har du ret i, og derfor har vi tilføjet de oplysninger, vi har om politiets begrundelse for den nye kommunikationspolitik. Mvh. Marie.
Henrik Lind Jørgensen
21. NOVEMBER 2019
Når jeg læser sådan en historie, kan jeg ikke se, hvad alle kommunikationsfolkene hos politiet har gjort af nytte. Med mindre, politidirektørerne fra begyndelsen har haft et mål om, at mørket i højere grad skulle sænke sig. Det er så lykkedes at få nogle journalister - eller hvad kommunikationsfolkene nu er uddannet som - til at udføre den opgave. Skammeligt. Uambitiøst. Ærgerligt. Nogle politifolk er bedre til at videregive informationer end andre. Sådan har det altid været, og pressen har nydt godt af, når det har været en af disse personer, som i offentlighedens tjeneste har fortalt, hvad der sker lokalt. Som kilderne i historierne fortæller, giver de mere detaljerede historier mulighed for både at advare og oplyse. Nu bliver de dygtige politi-kommunikatører stækket. De mobile politistationer er en fis i en hornlygte. Det er jo ikke der, befolkningen bliver informeret om, hvad der foregår i samfundet. Og er hr. og fru Hansen på Twitter for at få politiets tørre og gennemtyggede tegn? Nix. Af artiklen kan jeg læse, at medie-cheferne vil forstå politiets nye praksis efter mødet i december. Næppe, tror jeg, men de må nok acceptere den, og så må mediers og journalisters opgave være at blive dygtigere til at skrive om politi- og retsstof på trods af politiets benspænd. Vel at mærke til gavn for samfundet.
Allan Andersen
21. NOVEMBER 2019
Det her er jo intet mindre end latterligt og tåbeligt ud over alle grænser.

Politiet klynker generelt, og beder om offentlighedens hjælp - samtidig med at offentligheden ikke må få noget at vide?!

Vi oplever politiet efterlyser voldsmænd og røvere med foto mange uger efter gerningen er begået, og ved denne efterlysning lyder det hurtigt 'Gerningsmanden er fanget'.

Disse kunne snildt have været fanget en dag eller to efter ugerningen ved en fornuftig brug af medierne, ligesom de ting som de stjal eller blodigt tøj fra et overfald fortsat ville kunne blive sikret.

Senest har Nordsjællands Politi efterlyst en mand for voldtægt af en 14-årig pige i Frederikssund 1½ måned efter det skete, det er jo uhørt at lade en så alvorlig forbrydelse blive mørkelagt og så komme halsende for at få hjælp fra offentligheden, mens gerningsmanden snildt kan være forduftet.

Jeg overvejede meget om den efterlysning skulle ignoreres, men grundet ofret blot var 14 år så vejede det tungere end at historien reelt var oldgammel og holdt hemmelig i ugevis.

Jeg har tidligere med det lokale politi haft fint samarbejde hvor feks. en ildspåsættelse blev opklaret på ca. 30 minutter ved at vise foto af den mistænkte - hvorefter hans mor ringede og skældte ud på politiet.

Nu har man iværksat et system der går på 'shhhh, offentligheden må IKKE vide noget'......og det danner netop grobund for sladder, rygter og i sidste ende risiko for selvtægt, når politiet bliver usynligt i medierne.
Klaus Madsen
21. NOVEMBER 2019
Måske det er en anledning til at basere krimireportagen på andre kilder end politiet. Når det kommer til stykket har politiet mere brug for offentlighedens/mediernes hjælp end omvendt. De nye retningslinier kan bedst opfattes som mistillid til medierne og deres medarbejdere.

Flere

Læs også

Eksperter: Politiets kommunikation under togulykke var fremragende

04. JANUAR 2019

Journalister: Scharf-sagen har gjort politifolk nervøse for at tale over sig

04. DECEMBER 2018

Større afstand mellem presse og politi

17. OKTOBER 2007