”2018 har været det bedste år i foreningens fem år lange historie.”
Sådan lød det fra formanden for specialforeningen Journalisterne i DJ, Rasmus Mark Pedersen, da han aflagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Islands Brygges Kulturhus i København, hvor cirka 30 medlemmer af foreningen var mødt op.
Den skriftlige version af beretningen kan læses her.
Strategien opfyldt
Rasmus Mark Pedersen fremhævede ved hjælp af otte punkter, at foreningen har opfyldt sin strategi for årene 2016-2018.
En medlemsundersøgelse i december 2018 viste, at de fleste af de 109 medlemmer, der havde svaret på undersøgelsen, havde givet ”rosende ord”.
”I er rigtigt glade, når vi taler journalistikkens sag i forbundet,” sagde Rasmus Mark Pedersen.
Journalisten har set undersøgelsen. Her er tre nøgletal, der er centrale i forhold til debatten på generalforsamlingen.
* ”Sådan lige umiddelbart: Hvordan er din vurdering af Journalisterne i DJ?” På en skala fra 1 til 10 giver flest karakteren 6 (23 ud af 85)
* Hvad synes du om: ”Læserbrev om syv principper mod seksuelle krænkelser af specielt praktikanter” På en skala fra 1 til 10 svarer flest 10 (16 ud af 54)
* Hvad synes du om: ”Læserbrev om forskel på kommunikation og journalistik i Information” På en skala fra 1-10 svarer flest 10 (18 ud af 36)
Rasmus Mark Pedersen forklarer, at 1.200 ud af 1.300 medlemmer har modtaget undersøgelsen. Cirka halvdelen har ikke åbnet mailen med undersøgelsen, forklarer han.
Skal sikre journalistikken
Specialforeningen Journalisterne i DJ blev dannet for fem år siden, samtidig med at Dansk Journalistforbund overvejede en fusion med forbundet Kommunikation & Sprog. Etableringen af Journalisterne i DJ skulle sikre, at DJ fik en skarpere journalistisk profil.
Og sikringen af journalistikkens position i forbundet er stadig mærkesagen:
”Der er en entydig opbakning til, at foreningen skal tale journalistikkens sag,” konkluderede Rasmus Mark Pedersen.
Kritik af DJ's indsats mod krænkelser
Men lige så tilfredse som bestyrelsen er med sin egen indsats i det forgangne år, lige så kritisk er den over for moderorganisationen, Dansk Journalistforbund.
Rasmus Mark Pedersen fremhævede blandt andet DJ's reaktion på et læserbrev, som foreningen i sommeren 2018 fik bragt i Politiken, hvor foreningen foreslår syv principper til bekæmpelse af sexchikane mod praktikanter, som skal gå ”skridtet videre” end DJ's hidtidige indsats.
Det indlæg fik efterfølgende hård kritik af blandt andre DJ's formand, Lars Werge, der på et hovedbestyrelsesmøde i august 2018 sagde:
”Jeg synes, vi har gjort rigtigt meget i det her forløb. Der blev jeg fandeme vred.”
”Jeg troede, det var helt uproblematisk,” sagde Rasmus Mark Pedersen på generalforsamlingen.
”Men både næstformand og formand blev utroligt rasende over vores initiativ,” opsummerede han.
Kritik af DJ's melding om kommunikation
Rasmus Mark Pedersen fremhævede også en sag, hvor Journalisterne i DJ reagerede på et indlæg fra DJ's formand Lars Werge, der i dagbladet Information i november 2018 i en løbende debat blandt andet havde skrevet:
”En kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist”.
Det fik Journalisterne i DJ til blandt andet at replicere, at ”formanden for Journalistforbundet skader journalistikkens troværdighed”.
En kritik, der gjorde indtryk på Lars Werge:
”Jeg blev sgu ked af det. Det er en ret klar anklage, og det er ikke sådan, jeg ser mit formål, og det er ikke det, jeg synes, jeg gør,” sagde han dengang til Journalisten.
Rasmus Mark Pedersen forklarede uddybende på generalforsamlingen:
”Vores pointe har hele tiden været, at vi skal passe på ikke at glemme det særlige ved journalistikkens rolle.”
Og:
”Vores konklusion er, at den klassiske journalistiske opfattelse af vores fag er kommet i mindretal i hovedbestyrelsen.”
Bedre kommunikation er på dagsordenen
Ikke mindst de to sager har fået Journalisterne i DJ til at føle sig i opposition i forbundet, forklarede Rasmus Mark Pedersen:
”Lige meget hvor meget energi vi bruger på at samarbejde med forbundsledelsen, så er de utroligt skeptiske. Og det skal vi have gjort noget ved. Det er vi allerede i gang med,” sagde han og forklarede opfølgende, at han netop havde haft et godt møde med Lars Werge.
Hvad er problemet?
Derpå diskuterede de fremmødte beretningen.
Jette Sachs ville gerne vide, om det er foreningen eller formanden, der er problemet i relationen til DJ.
Rasmus Mark Pedersen svarede:
”Vi har tit i bestyrelsen evalueret, hvor stort et problem min person er for foreningen. Når jeg siger noget, bliver det opfattet anderledes, end når andre i bestyrelsen gør det,” sagde han – med tilføjelsen:
”Hvad tjener den her forening bedst; at jeg er med i den, eller at jeg ikke er med i den? Jeg ville gerne gå nu, hvis det kan gøre mere for journalistikken. Men jeg har ikke set, at der er andre, der kan få det til at rykke, sådan som jeg trods alt har,” svarede Rasmus Mark Pedersen.
Kan ikke genkende det dårlige forhold
Tine Johansen, næstformand i DJ, fremhævede i sit svar på beretningen, at der var en del udfald mod DJ og formandskabet. Hun understregede indledningsvist, at hun ikke havde været ”rasende”, og fortsatte:
”Hvad skyldes det dårlige forhold? Er det Rasmus eller foreningen? Jeg kan ikke genkende beskrivelsen; jeg synes ikke, der er et dårligt forhold,” sagde hun – men tilføjede også:
”Man skal tænke over, hvordan man siger tingene. Jeg synes, at både jeg og Lars bliver tillagt motiver, vi ikke har,” sagde Tine Johansen.
Hun erklærede, at hun også mener, det er vigtigt at kæmpe mod seksuel chikane mod praktikanter. Og hun understregede også, at diskussionen om journalistik og kommunikation er vigtig.
”Jeg er ikke uenig i de kampe, der ligger for at beskytte journalistikken. Men jeg ærgrer mig over, at I identificerer jer i modsætning til andre,” sagde hun og fremhævede, at DJ og Journalisterne i DJ burde kæmpe en fælles kamp, fx mod offentlighedsloven.
”Jeg kunne ønske, at vi havde et nytårsønske om at løfte opgaven i fællesskab,” sagde hun.
Opbakning fra salen
Flere i salen bakkede op om beretningen og efterlyste, at DJ i højere grad markerede forskellen på journalistik og kommunikation.
Blandt andre disse citater:
”Kan I ikke godt forstå, at vi ønsker at være journalister og ikke mediefolk?”
”Man læser i Information, at kommunikatører er det samme som journalister. Og det er et kæmpe problem, når man ved, hvad kommunikatører også laver.”
Lene Rimestad rettede en tak til Journalisterne i DJ.
”I har taget vigtige sager op. Jeg kan godt lide, at der er noget konflikt. Især i diskussionen om forskellen på kommunikation og at være journalist-journalist,” sagde hun – og fortsatte:
”Det er et tiltrængt opgør i et forbund, hvor der er kommet mange interesser. Jeg synes, det er supersundt, at det bliver markeret, at der er områder, hvor der ikke er konsensus. Forbundet er ved at være en blanding af alle mulige holdninger til et fag,” forklarede hun.
Tine Johansen understregede flere gange, at hun sagtens kunne se forskelle på de to fag:
”Der er forskel på kommunikation og journalistik. Punktum!”
Og:
”Mit ønske er, at vi kan tale mere om, at der findes god og dårlig journalistik og god og dårlig kommunikation. For det gør der.”
Beretningen blev godkendt.
Fra specialforening til specialgruppe
Bestyrelsen havde stillet forslag om, at Journalisterne i DJ skal gå fra at være en specialforening til at være en specialgruppe.
Det betyder blandt andet, at den kan vælge delegerede til delegeretmødet.
Efter en længere debat, hvor Villy Dall – journalist på Thisted Dagblad og medlem af hovedbestyrelsen i DJ – udtrykte tvivl om, hvorvidt procedurerne for at lave det skifte var overholdt, blev forslaget vedtaget med de nødvendige 2/3 flertal.
Det skal nu behandles og godkendes i hovedbestyrelsen i DJ.
Den nye bestyrelse
Rasmus Mark Pedersen blev genvalgt som formand, ligesom Elisabeth Hamerik Schwarz blev genvalgt som næstformand. Ronja Pilgaaard og Niels Peter Arskov blev genvalgt til bestyrelsen. Nye i bestyrelsen er Anders Stoffer, Signe Ryge Petersen, Jette Thoreau, Esben Vest Billingsøe og Henrik Rath.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er ikke uinteressant, at Anders Stoffer er trådt ind i bestyrelsen. Sidst han optrådte i en historie om specialforeningen, var i forbindelse med hans egen - og Ekstra Bladets kollektive udmeldelse. Hvad er der sket i mellemtiden? Mit spørgsmål skal alene opfattes som nysgerrigt og ikke spor som fnidder.
Det bliver spændende at se, hvordan Journalisterne vil tackle den udfordring, at deres medlemmer er vant til at vælge delegerede i deres medarbejderforeninger. Hvis de, som vi i DJ Kommunikation, skal gøre det på en landsdækkende generalforsamling, vil de tabe seriøst mange delegerede.
Trist i øvrigt, at Rasmus ikke vil forstå, at det er hans offentlige stikken-knive-i-ryggen-på-formanden, der skader forholdet mellem Journalisterne og resten af DJ alvorligt. Vi har masser af interne møder, hvor han kan lufte sin kritik.
Når vi en dag fusionerer med KS og måske også Bibliotekarforbundet, hvilket er nødvendigt på grund af vor ringe størrelse, drømmer jeg om Dansk Journalistforbund som en selvstændig enhed i den sammenslutning. Så kan Journalisterne blive nedlagt, og der kan komme ro på. Og vi kommunikatører, grafikere, tegnere osv. kan dyrke vores faglighed i andre grupper.
PS. Hvor mange pensionister er der i bestyrelsen for Journalisterne? Det virker lidt påfaldende, at mange af de aktive i Journalisterne enten har været ude af faget eller ansat på universiteter. Det passer ikke rigtigt med kravet om, at medlemmerne skal stå til ansvar for presseansvarsloven i deres virke (for øvrigt et udmærket krav, som Rasmus udtænkte før stiftelsen).
Redaktionssekretæren må gerne rette mine slagfejl og slette denne kommentar
En enkelt kommentar til Journalistens udlægning af vores medlemsundersøgelse. Vi spørger to gange i løbet af undersøgelsen om nøjagtigt det samme:
"Hvordan er din vurdering af Journalisterne i DJ?"
Journalisten referer første gang, vi spørger om det, hvor det mest hyppige svar helt korrekt er 6 på en 10-trinsskala.
I bestyrelsen er vi meget inspirerede af svarene anden gang vi spørger om det samme. For det er nemlig efter vi lige har gennemgået de initiativer, vi har taget det seneste år. Og så er holdningen noget mere positiv.
Her er 8 det mest hyppige svar, og der er langt flere, der giver både 9 og 10. Det fortæller os, at medlemmerne er rigtigt glade for det, vi gør, når de ved, at vi gør det.
Derfor når vi konklusionen om, at vores medlemmer roser vores arbejde.
Kære Rasmus
Ret skal være ret: Jeg havde ikke set, I spurgte om det samme to gange. :-) Beklager.
Der er 85 og 99, der har svaret henholdsvis første og anden gang.
45 respondenter ender med give scoren 8 eller derover, på en skala, der går til 10.
For præcisionens skyld.
Mvh
Flere