Hallooo, er der nogen?! Mere end hver anden har søgt et job uden nogensinde at få svar

Man træder på nogen, som i forvejen ligger ned.

Dét udtryk er gået igen i stort set samtlige interviews til den artikel, du skal til at læse nu. Udtrykket popper op igen og igen, når kilderne skal beskrive deres forargelse over arbejdsgivere, som ghoster jobansøgere.

Og det er der tilsyneladende mange, som gør.

En ny undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation viser, at mere end hver anden har prøvet at søge et job i medie- eller kommunikationsbranchen, som de aldrig fik så meget som et generisk standardafslag tilbage på.

Helt præcist svarer 58 procent af de 1.475, som har gennemført rundspørgen, at de har søgt et job eller været i spil til et job, hvor de aldrig fik besked om, at stillingen var besat til anden side. I nogle tilfælde endda efter at de har været til en eller flere samtaler til stillingen.

”For at sige det kort er det simpelthen uforskammet, amoralsk og dumt,” siger Morten Ballisager, der er direktør i Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering.

”Det er dårlig stil over for nogen, som i forvejen mosler lidt med at holde fast i selvværdet. For det gør vi typisk, når vi søger job. Man træder på nogen, der ligger lidt ned, og det er sgu for dårligt.”

58 % har på et tidspunkt i deres arbejdsliv søgt et job eller været i spil til et job, hvor de aldrig fik en tilbagemelding om, at jobbet var besat til anden side.

Følte sig nedgjort

En af dem, som selv har oplevet på egen krop, hvordan det føles at blive ghostet af en arbejdsgiver, er Povl Arne Petersen.

”Jeg har været udsat for nogle helt groteske ting,” fortæller den 56-årige journalist, der i dag er ansat på Sjællandske Nyheders redaktion i Ringsted, men som før det var ledig i knap et år. Her søgte han et hav af jobs og oplevede flere eksempler på, hvad han beskriver som ”nedladende og ligegyldig behandling”.

Særligt rystende var oplevelsen, da Povl Arne Petersen for omtrent halvandet år siden søgte et job som kommunikationschef i en faglig organisation. Han blev kaldt til både første og anden samtale, og imellem de to samtaler gennemgik han også en personlighedstest og en intelligens­test.

”Jeg syntes, det hele var gået forrygende, og på vej ud ad døren fik jeg at vide, at jeg ville høre fra dem snarest. Så håbet var jo enormt højt i starten,” fortæller Povl Arne Petersen.

”Men så hørte jeg bare aldrig noget. Intet afslag, ingen forklaring, intet job.”

Efter et par uger sendte han selv en mail til den ansættelsesansvarlige og skrev, at hvis de var i tvivl om noget, måtte de endelig bare spørge. Men der kom stadig intet svar retur.

”Jeg var faktisk virkelig rystet. Når først man har været i anden samtalerunde, så sætter det jo en masse drømme og tanker i gang om den tilværelse, man kan få, hvis man får den her stilling. Det er jo potentielt livsændrende! Og så føler man sig bare virkelig nedgjort, når de ikke engang lige kan give besked,” siger han.

Men det er ikke den eneste gang i jobjagten, at Povl Arne Petersen er blevet lovet et svar, som aldrig kom.

På et tidspunkt var han til samtale på et kommunikationsjob i en kommune og fik efter samtalen at vide, at han ville få besked den efterfølgende fredag. For som kommunikationschefen sagde: Man skal ikke gå på weekend uden at vide, om man er købt eller solgt.

”Jeg tænkte, at det da var en megafed indstilling at have,” siger Povl Arne Petersen.

”Men så gik fredagen, og jeg hørte ikke noget. Mandag og tirsdag gik også uden noget svar. Det endte med, at jeg efter 14 dage ringede og spurgte, hvad der egentlig skete. Der fik jeg så at vide, at stillingen var blevet besat – og at de i øvrigt ikke kunne huske at have lovet mig noget,” fortæller han.

Povl Arne Petersen har ikke lyst til at hænge de konkrete arbejdspladser ud med navn. Han understreger også, at han ikke tror, der ligger en kold kalkule bag, når arbejdsgiverne ikke vender tilbage.

”Det er nok nærmere bare travlhed og ubetænksomhed. Men i det lange løb kan det simpelthen være så nedbrydende og demotiverende ikke at få svar. Og det ansvar synes jeg, at dem, der ansætter, skal være sig bevidst,” siger han.

63 % har følt sig dårligt behandlet i en jobsøgningsproces.

Jobjagt rammer selvværdet

At det kan være hårdt og sårbart at være jobsøgende, er ingen hemmelighed.

Da Journalisten sidste år undersøgte omfanget af stress i medie- og kommunikationsbranchen, var de arbejdsløse den gruppe af færdiguddannede DJ-medlemmer, som blinkede allermest rødt med psykiske stresssymptomer.

Samtidig viser den nye undersøgelse fra april i år, at jobsøgningen for langt de fleste arbejdsløse går hårdt ud over trivslen. 82 procent af de jobsøgende, der har gennemført rundspørgen, svarer, at jagten på et job ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ påvirker deres trivsel negativt.

Især rammer det selvværdet og selvtilliden – og her kan det være ren gift, når ens ansøgninger bliver mødt med en mur af tavshed.

Det er Sidsel Andresen en af de mange, som kan skrive under på. Etter en årrække som fastlancer på DR Fyn og en kort ansættelse i et kommunikationsjob, hvor hun blev fyret efter et stressforløb, har hun det seneste år været arbejdsløs og jobsøgende.

”Det at være ledig er jo det hårdeste job. Og man kommer let ind i en negativ spiral, når man bruger tid og energi på at analysere en virksomhed, tilpasse sit CV og skrive en ansøgning, for så ikke engang at få et afslag tilbage. Selvtilliden får et knæk, og modløsheden bliver lidt større for hver gang,” fortæller Sidsel Andresen.

Desværre er det noget, hun ofte oplever. Da hun i marts fik en ny jobkonsulent i kommunen, var hun tilbage og tjekke, hvor mange afslag hun havde fået siden årsskiftet. Det var på det tidspunkt kun én enkelt.

”Og jeg søger altså to jobs om ugen,” fortæller Sidsel Andresen og konstaterer dermed, at det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at der ikke kommer et svar.

”Det virker til at være blevet normalt at ghoste os ansøgere, og det er bare virkelig trist. De sparker til nogen, der ligger ned – sådan føles det lidt. Og det gør mig bare virkelig harm. Det er jo ikke mange linjer, det kræver at skrive et afslag, men det betyder bare så meget for os, der sidder i den anden ende. Det betyder, at vi bliver set, og at vi faktisk også er mennesker og ikke bare et navn i en bunke,” siger hun.

Boomerang-effekt

Men det er ikke kun for de jobsøgende selv, at urimelig behandling af ansøgere kan få konsekvenser. Også virksomhederne risikerer at blive ramt, hvis de kører dårlig stil. Det påpeger rekrutteringsekspert Morten Ballisager.

”Rigtig meget jobsøgning foregår jo i netværk, hvor vi snakker sammen og deler erfaringer. Samtidig har vi de sociale medier, hvor din virksomhed lynhurtigt kan blive udstillet. Derfor undrer det mig også, at det her med manglende svar stadig florerer så meget,” siger han.

Samme pointe påpeger Katrine Dahl Clement. Hun har en baggrund som chef for HR og kommunikation i både det private erhvervsliv og i det offentlige og har siden specialiseret sig i employer branding. Et begreb, der ifølge hende i høj grad også bør omfatte rekrutteringsprocessen.

”Employer branding er meget mere end at få lavet lækre videoer om, hvor fantastisk det er at arbejde i ens virksomhed. Det er hele den samlede oplevelse – lige fra man hører om jobbet første gang, til man måske bliver ansat og spyttet ud igen i den anden ende,” siger hun.

Og her begår virksomhederne ifølge hende en stor fejl, når de undlader at give ordentligt afslag til jobansøgere.

”Selv om der kun skal ansættes én, så er der jo måske 200, som har søgt og på den måde været igennem tragten og fået et indtryk af virksomheden. Og det er mange virksomheder bare helt legendarisk dårlige til at tage højde for. Og at ghoste folk er i hvert fald ikke måden at gøre det på,” siger Katrine Dahl Clement.

Ghosting kan nemlig ikke bare betyde, at de 200 ansøgere, som ikke fik jobbet, er efterladt med et dårligt indtryk af virksomheden. Det kan også betyde, at de fraråder andre at søge job der. Det viser en undersøgelse med svar fra 370 danskere, som Katrine Dahl Clement tidligere har indsamlet via LinkedIn.

”To tredjedele af dem, der har oplevet at blive ghostet, svarer, at de vil være skeptiske over for at søge job der igen en anden gang. Men det værste er næsten, at cirka en tredjedel også vil fraråde andre at søge job samme sted. Og så er skaden for dit brand jo pludselig virkelig stor,” siger Katrine Dahl Clement.

Rasede ud på LinkedIn

For Laura Kjeldbjerg, som i dag arbejder i 3F’s kommunikationsafdeling, var det også en ghosting-oplevelse, som i sin tid betød, at hun i 2013 søgte væk fra Radio24syv, som hun dengang var tilknyttet.

Siden hun blev færdiguddannet, havde hun arbejdet fuld tid på radioen som freelancer og på forskellige korte kontrakter. Så da der halvandet år senere blev slået tre reporter-stillinger op, valgte hun at søge.

”Jeg spurgte min chef direkte, om det gav mening, at jeg søgte. Han sagde noget i retning af, at det syntes han da, at jeg skulle gøre – at alle gode kandidater skulle søge,” husker Laura Kjeldbjerg.

”Men så hørte jeg bare ikke mere, før der pludselig kom en fællesmail ud om, hvem de havde ansat.”

Som hun husker det, sad hun midt i en vagt på radioen, da mailen landede i indbakken hos alle. Personligt havde hun intet hørt, selv om hun var på redaktionen hver dag – og det ramte hende hårdt.

”Det var selvfølgelig helt fair, at de ansatte nogle andre, men det var så dårlig stil, at de ikke engang lige hev mig til side og sagde: Hey, du gør det godt, men vi søger altså noget andet. Det fik mig virkelig til at føle, at jeg ikke var andet værd end til at dække huller i vagtplanen,” siger Laura Kjeldbjerg.

Oplevelsen fik hende til aktivt at begynde at søge væk fra Radio24syv.

”Jeg tog det som et tydeligt signal om, at jeg ikke skulle forvente noget fra deres side,” siger hun.

83 % meddeler, at jobsøgning har fået dem til at overveje at skifte branche eller tage en ny uddannelse.

Samme konklusion nåede Ida Egede Herskind frem til, da hun for cirka to år siden søgte en kommunikationsstilling hos en socialøkonomisk virksomhed.

Rekrutteringsprocessen startede ifølge Ida Egede Herskind rigtig godt, men endte som ”en helt igennem nederen skodoplevelse”, hvor hun efter første samtale brugte tre uger på at jagte et svar på, om hun skulle videre til anden samtale eller ej.

”Da jeg langt om længe fik fat i lederen, sagde hun, at de allerede havde ansat en, men at de gerne lige ville holde deres dør på klem, hvis nu kontrakten faldt til jorden,” fortæller Ida Egede Herskind og tilføjer:

”Jeg synes for det første, at det er dybt respektløst at behandle ansøgere på den måde, når man faktisk har været til samtale. Og så er det jo bare virkelig underligt at holde sin dør åben ved at ghoste en potentiel kandidat.”

Faktisk gjorde oplevelsen hende så vred, at hun efter nogle måneder rasede ud i et opslag på LinkedIn, hvor hun opfordrede arbejdsgiverne til at behandle jobansøgere bedre. Opslaget fik knap 2.000 likes og over 100 kommentarer.

”On the bright side affødte opslaget både et kaffemøde, der gav mig mit første rigtige fuldtidsjob, og en undskyldning fra den omtalte HR-chef. Jeg vil aldrig nogensinde søge eller anbefale andre at søge i den virksomhed, men jeg er da glad for undskyldningen og for, at det hjalp mig videre,” siger Ida Egede Herskind.

82 % af de arbejdsløse melder, at jobsøgning påvirker deres trivsel negativt.

Hvem har krav på afslag?

Spørger man rekrutteringseksperterne, er der ingen tvivl om, at det er absolut no-go at lade jobansøgere hænge uden et svar. Men samtidig er de også enige om, at det kan være helt fint med et standardafslag.

”Jeg synes ikke, at virksomheder skal skamme sig over at sende standardafslag til folk, de overhovedet ikke har talt med. Til gengæld har jeg det princip, at hvis du har talt med nogen, så taler du også med dem, når du giver afslag. Og har du haft nogen til samtale, så ringer du sgu,” siger Morten Ballisager.

Det er Katrine Dahl Clement helt enig i. Hun mener desuden, at det er god stil at sende afslag til dem, som ikke går videre til samtaler, undervejs – og ikke først, når den endelige underskrift er sat.

”Der er simpelthen ingen grund til at lade folk hænge. Og uanset hvad, så svarer man så hurtigt som muligt og minimum til den aftalte tid,” lyder tommelfingerreglen fra Katrine Dahl Clement.