Der blev råbt en del. En måned senere underskrev Trump et dekret, der skal fjerne støtten til NPR

Lisa Labuz er roen selv, når der er rødt lys over mikrofonen, og hun taler til WBEZ’ lyttere i Chicago.

Hun har haft værtstjansen så længe, at hun ikke behøver at se meget på timehjulet på sin skærm for at vide, hvornår hun skal læse nyheder, oplæg, vejr, trafik og teasere. Og hvornår det er moderskibet NPR i Washington, der har senderen.

”Klokken er nitten minutter over syv, du lytter til ’Morning Edition’ på WBEZ. Jeg er Lisa Labuz. Der er forvirring i filmbranchen, efter at præsident Trump har varslet 100 procents importtold på udenlandsk producerede film. Hvordan skal det fungere? Hør mere om et kvarter.”

Stemmen er rar og moduleret. Lisa Labuz har siddet ved mikrofonen i over 30 år, og hun siger, at hun kender grænsen for, hvad hun kan sige i æteren. Men lige nu er hun mere hyperopmærksom.

Den 1. maj underskrev præsident Donald Trump et dekret, der – hvis det klarer sig igennem diverse udfordringer ved domstolene – vil tage mediestøtten fra WBEZ og hele NPR’s radionetværk. I Trumps opsummering er de ”ET VENSTREORIENTERET MONSTER, DER SKADER VORES LAND FORFÆRDELIGT!”.

Lisa Labuz mener ikke, at hun har sine egne holdninger med på arbejde. Men hun ved, at hun har dem, og derfor abonnerer hun ikke længere på ordet objektivitet, sådan som hun i sin tid lærte det på journaliststudiet.

”Der er en masse etiske regler, vi skal følge, og de er ekstremt vigtige. Men jeg er ikke sikker på, at objektivitet er det rigtige ord. Jeg foretrækker at tale om balance. Det vigtige er at holde sig til fakta og ikke blande mine egne følelser ind i det. Jeg skal være opmærksom og omhyggelig,” siger hun.

Men når Lisa Labuz indimellem trykker en spot med en egenannonce for WBEZ på, kan man høre, at der for tiden er uro om hendes arbejdsplads.

”Pressefriheden er truet. Public service-medier har aldrig været så sårbare som nu. Men der er håb. Dig,” lyder en af de beskeder, der de seneste måneder er blevet sendt mange gange i døgnet med appel til lytterne om at give penge til WBEZ og NPR.

Lyden af Chicago

Ude i det stadig morgentomme redaktionslokale sidder nyhedsredaktør Katie O’Connell og fodrer Lisa Labuz med en stadig strøm af smånyheder, samtidig med at hun planlægger dagen.

Der er en kort konstatering af, at en mand fra Chicago er faldet i døden på et bjerg i Nepal. En strejke på Chicagos primære comedyteater og store stolthed, Second City, får lidt mere opmærksomhed. Og Katie O’Connell klikker flere gange forbi en forskernyhed om en ny metode til at sikre valgintegritet. Hun kender WBEZ’s lyttere rigtig godt og tror, at det vil interessere dem.

Katie O’Connell forsikrer om, at hun ikke sorterer efter partipolitik. Chicago er stadig en demokratisk højborg, selv om Donald Trumps vælgeropbakning i byen fra præsidentvalget i 2016 til 2024 er næsten fordoblet fra 12,4 til 22,1 procent. Men uanset hvordan lytterne stemmer, er det ifølge nyhedsredaktøren emnerne og ordentligheden, der guider valget af historier.

”Vores lyttere har samfundssind. De vil gerne vide, hvordan de kan deltage og bidrage. Vi er optagede af at skabe en oplyst offentlighed og lave et ansvarligt produkt, der repræsenterer hele vores lokalsamfund,” forklarer O’Connell, der arbejder efter mantraet ”lyden af Chicago”.

WBEZ er en af de største af de 246 NPR-medlemsstationer i USA. Trump vil lukke for den del af den føderale mediestøtte, de og tv-netværket PBS får via den private nonprofit-organisation Corporation for Public Broadcasting. Støtten til public service-radio udgør i år 875 millioner kroner.

Moderskibet NPR får kun én procent af sit budget dækket direkte af mediestøtten, mens 30 procent kommer fra medlemsstationerne. Men de lokale medlemsstationer får meget mere i mediestøtte og risikerer derfor at blive hårdere ramt – og også at få færre penge til at købe ind for i NPR-systemet.

NPR-chefen stod skoleret

Debatten om NPR’s partiskhed har ulmet i flere år. Så tonen var skarp, da Repræsentanternes Hus i Washington den 26. marts havde cheferne for NPR og PBS til høring i det særlige DOGE-udvalg, der under Trump holder øje med spild, svindel og misbrug af føderale midler.

Den republikanske udvalgsformand Marjorie Taylor Greene lagde ud med at beskrive NPR som en trussel og gennemsyret af en racistisk DEI-inklusionsideologi.

Hun stillede NPR-chef Katherine Maher til ansvar for radioens tidligere dækning af et par historier under præsident Joe Biden. Og hun angreb Maher for et par SoMe-opslag fra 2018, hvor hun blandt andet kaldte Trump ”en forskruet racistisk sociopat”, samt for en optælling fra sidste år, hvor tidligere NPR-journalist Uri Berliner havde fundet 87 registrerede demokrater og nul republikanere på NPR’s redaktion i Washington.

Berliner skrev i april sidste år en bidende kritik af NPR. Han hævder, at deres oprindeligt hårde, men ligefremme dækning af en præsident med et problematisk forhold til sandheden udviklede sig til et åbenlyst forsøg på at skade eller vælte Trump.

Maher gled i første omgang af på en del ved at sige, at hun kun har været chef i NPR siden marts sidste år.

Men hun erkendte fejl i dækningen af historierne om Hunter Bidens laptop og coronapandemiens oprindelse.

Om de gamle tweets sagde hun, at hun var blevet klogere og ikke ville gøre det samme i dag. Og om den politiske skævhed i medarbejderstaben sagde hun, at det da er et problem, hvis tallene stemmer, for NPR skal have ”journalister, der repræsenterer hele bredden i det amerikanske samfund”.

Men der var ikke tid til opfølgende spørgsmål eller uddybende svar. Det var en af den slags høringer, hvor der blev råbt en del, og alle gik derfra med deres holdninger intakte. Godt en måned senere kom dekretet fra Donald Trump om at lukke helt ned for støtten til NPR og PBS.

I et senere interview med Columbia Journalism Review siger Maher blandt andet, at det kan være svært for NPR at få konservative kilder til at stille op, selv om reporterne virkelig prøver. Hun anerkender også, at NPR har en stor udfordring i et stadig mere politisk delt USA. Men hun afviser, at det er woke, når NPR interviewer for eksempel homoseksuelle, transkønnede og folk fra andre mindretal. Det er bare udtryk for, at radioen dækker hele USA til hele USA.

Om de faktisk rammer hele USA, er der meget forskellige opfattelser af. Ifølge Uri Berliner er der fra 2011 til 2023 sket et markant skred i de to politiske fløjes andel af lytterne – fra 26 til 11 procent konservative lyttere og fra 37 til 67 procent liberale lyttere. Katherine Maher kommenterer ikke direkte de tal. Men ifølge hende fordeler trafikken på NPR’s podcasts sig ligeligt mellem konservative, uafhængige og liberale – en tredjedel til hver.

Speeddating med lytterne

Mens vi venter på domstolenes vurdering af, blandt andet om Trump overhovedet har mandat til at omlægge mediestøtten uden om Kongressen, går hverdagen videre hos WBEZ i Chicago.

Det betyder blandt andet, at radioens medarbejdere indimellem rykker ud i byen for at møde deres lyttere i lokalområdet. Den 8. april var det i et forsamlingshus i bydelen Uptown, hvor chefer, værter og reportere på bedste speeddating-maner satte sig til bords med en lytter ad gangen for at høre, hvad der rører sig for dem, og hvad de ønsker sig af deres lokalmedie.

En ældre sort kvinde ville have en reporter til at se nærmere på politiets mangelfulde efterforskning af drabet på hendes søn. En midaldrende mand bad om mere teaterstof og mindre sport. Og kunstner Ryan Tova Katz foreslog ”ugens glade historie” for at give nogle lyspunkter i en dyster tid.

Katz er ny lytter og uddyber over for Journalisten, at hun er blevet politisk engageret, fordi hun er ”skidesur” over at se det amerikanske demokrati være i fare. Hun bruger ordet liberal – i den amerikanske betydning ”venstreorienteret” – til at beskrive NPR og WBEZ.

”Jeg ved godt, at det ikke er meningen, vi skal sige det højt. Men alt er så polariseret, at hvis man bare fortæller sandheden, bliver man beskyldt for at være en liberal galning. Det er jo helt vanvittigt. Jeg vil ikke sige, at det er en rent demokratisk radio. Men de giver mig fakta, så jeg kan afgøre, hvad jeg tror er sandt og ikke sandt. De passer bare deres arbejde, og nu bliver de straffet for det,” siger Ryan Tova Katz.

Liberale eller faktuelle?

Hjemme på redaktionen medgiver Tracy Brown fra WBEZ’ redaktionelle ledelse, at der er en udbredt opfattelse af, at NPR politisk ligger til venstre for midten. Men WBEZ registrerer ikke medarbejdernes politiske overbevisning, og hun har heller aldrig luftet sin egen holdning offentligt. Det burde også være ligegyldigt. Det handler om fairness, balance, grundighed og fakta. Så hun mener ikke, at der er en partipolitisk linje.

”Vi bor i en demokratisk stat i en demokratisk by, og vi går lige så kritisk til borgmesteren og guvernøren som til alle andre. Jeg tror ikke, de synes, vi læner os den ene eller den anden vej,” siger Tracy Brown.

Og selv om WBEZ i sin kampagne for at få penge fra lytterne siger, at pressefriheden er under angreb, er det vigtigt for chefen at betone, at radioen ikke kæmper mod præsidenten. Den kæmper mod et konkret element i hans politik, som den mener kan skade muligheden for at fortælle de historier, der er vigtige for Chicago.

En anden lytter ved lyttersessionen i april var kemiprofessor Scott Cummings, der siger, at han har haft NPR som kilde til oplysning, latter, ro, dybde og forbløffelse over verden, så længe han kan huske. Han mener at have registreret en ny tone og ændret sprogbrug i radioen siden Trumps første præsidentperiode.

Han hører dem som mindre neutrale. Og synes, det er befriende. Men han tror også, at det er det, der giver dem problemer nu. Så for ham at se skal de bare afskrive den offentlige støtte, hvis den er med til at gøre det svært for dem at lave det, han ser som ordentlig journalistik.

”Så slipper de da for at skulle troppe op i Kongressen og blive bedt om at forsvare noget, som de slet ikke burde behøve at forsvare. Og de slipper for at blive flået i tøjret hvert fjerde år, når der kommer ny regering,” siger Cummings.

Den idé siger NPR-chef Katherine Maher i interviewet med CJR, at hun hører ret ofte. Hendes svar er, at det kan gå hårdt ud over mange af de små lokalstationer og kan føre til endnu flere nyhedsørkener, hvis de mister mediestøtten.

”De udgør en enorm værdi for både NPR og for nationen som helhed. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem lokale nyhedsredaktioner, folks engagement i lokalsamfundet og mindre politisk polarisering.

Lokalredaktioner er vigtige for demokratiet. Vi skal blive ved med at forfølge målet om at betjene hele Amerika. Og selv om vi ikke er dér i dag, er det et mål, vi skal tage meget alvorligt,” siger Maher.

Inde i studiet hos WBEZ i Chicago siger Lisa Labuz – mens mikrofonen er slukket – at der er dage, hvor hun har grædt på vej hjem fra arbejde. Men det rager ikke lytterne, hvad der gør hende vred og ked af det. Det modigste, hun har ytret på sociale medier, har handlet om at opfordre folk til at støtte deres lokale medier. Og hvis hun nogensinde mener noget i æteren, så handler det om baseball, hvor White Sox klarer sig så dårligt over for det andet Chicago-hold, Cubs, at hun synes, Sox indimellem fortjener lidt kærlighed.

”Det handler om nyheder til rigtige mennesker. Jeg kan godt lide idéen om, at jeg er den, der viderebringer nyhederne, også når de er noget skod. At jeg får lov til at holde lytterne lidt i hånden og indirekte forsikre dem om, at alt nok skal blive okay. Men jeg kunne ikke drømme om at sige, at det er skodnyheder. Det er ikke mit job,” siger hun.