Der skal skrues ned for nedladende ord som ’fagbosser’, ’bykonger’ og formuleringer som ’ude i de små hjem’. Og så hedder det ikke eskimo, men inuit, og en fange i et fængsel hedder en indsat.

Medarbejderne i DR har fået en liste over ’tendensord’, som de skal bruge med omtanke eller helt undlade at bruge. Listen blev offentliggjort 1. maj, og den har allerede sat sindene i kog.

”Hvad bilder de sig ind!” skrev DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, natten til onsdag på Twitter som reaktion på, at ordlisten også indeholder ordet ’danskerne’, hvilket ifølge listen ofte får en generaliserende og udflydende betydning, hvorfor medarbejderne anbefales at finde mere præcise betegnelser.

Thulesen Dahl harcelerer over DR’s problematisering af ordet, ”som vi åbenbart ikke må bruge mere fordi det er generaliserende!”, skriver han.

Hans partifælle Erik Høgh-Sørensen, der er regionsrådsmedlem i Nordjylland, hæfter sig også ved, at ordet ’ghetto’ er på listen over ord, som DR-medarbejdere skal bruge med opmærksomhed.

”Fremover bliver det svært for DR at fortælle, når danskerne behandles dårligt af ghetto-beboere ... I så fald vil DR (igen) minde om Sovjet-Pravda,” skriver han.

Handler om præcision

Men DF-medlemmerne skal være velkomne til at sige ’danskerne’, så meget de vil, og DR’s journalister må også gerne bruge ordet. Det fastslår Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR, der står bag den nye sproglige stilguide, som listen over tendensord er en del af.

”Alle kan bruge ordet ’danskerne’, også i DR. Det handler om sproglig præcision. Hvis vi har en artikel om arbejdstid, hvor der står: Danskerne er blandt de flittigste i Europa, så er det helt fint. Men sidste år på denne tid havde vi overskriften: Danskerne går amok i sakura-selfies, som handlede om de japanske kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård. Og her føler borgerne sig i andre steder af landet nok ikke dækket ind,” forklarer Martin Kristiansen.

Almindeligt i udlandet

Han fortæller, at listen først og fremmest skal gøre opmærksom på ord, der har udviklet sig til klichéer og upræcise sprogudtryk. Listen, som seer- og lytterredaktør Jesper Termansen efterlyste allerede for to år siden, er lavet med inspiration fra medier som BBC og Washington Post, som ifølge Martin Kristiansen har haft den slags i mange år.

”Stilguiden kommer til at være et opslagsværk, der ligger på redaktionerne, og der bliver adgang til den på dr.dk. Og så regner vi med at lave korrektioner hen ad vejen, da der hele tiden opstår nye sproglige problemstillinger, og folk skriver en mail til mig og spørger: Hvad kalder vi det her?” siger Martin Kristiansen.

Ikke alle borgmestre er bykonger

I bruger ofte formuleringen ’vi anbefaler’ på jeres liste. Betyder det, at man skal gøre, som I foreslår, eller må man selv bestemme?

”Man vil altid kunne finde eksempler, hvor det giver mening ikke at følge vores anbefalinger. Så det må være redaktionerne selv, der står på mål for sproget.  Men jeg håber, anbefalingerne virker så velresearchede, at folk vil følge dem. Det vigtigste er, at vores journalister tager bevidste sprogvalg og ikke bare bevidstløst følger sprogbrugen i nyhedsstrømmen.”

I anbefaler, at man ikke bruger et ord som ’bykonge’, fordi det er negativt ladet. Men er det ikke netop den slags ord, der gør en artikel levende og sjov at læse?

”Det er ikke sådan, at man aldrig må bruge det. Men sidste gang, der var kommunalvalg, blev det sådan, at fik man et absolut flertal i byrådet, så var man næsten per automatik bykonge. Det er ikke intentionen, at sproget ikke skal være sjovt, men mange ord på listen har en tendens til at være klichéer, hvor det i virkeligheden ville være sjovere at finde et nyt ord.”

Citater går fri

Ord som rullestol, eskimo og fængselsfanger bruges jo stadig i dagligsproget. Risikerer I ikke at fjerne det folkelige islæt i DR’s sprogbrug?

”Den fare kan der selvfølgelig være, og der kan sagtens ligge gode intentioner bag de ord, man bruger. Vi skriver bare: I skal overveje, at nogle kan opfatte det på en anden måde. I DR skal vi på en eller anden måde have et rum, hvor alle føler sig velkomne. Altså undgå, at sproget måske tager fokus fra en ellers vigtig og relevant historie.”

I kritisk journalistik kan man sjældent gøre alle parter glade, det gælder vel også for valget af ord?

”Man kan næppe sige, at de øvrige medier, der har den slags lister, ikke bedriver kritisk journalistik, så den modstilling holder ikke. Man kan sagtens lave kritisk journalistik med et fair og afbalanceret sprog. Jeg mener hverken, det står i modsætning til levende sprog eller kritisk journalistik,” siger Martin Kristiansen, der også lægger vægt på, at der stadig er helt fri ret til at citere kilder for de ord, de bruger.

Hvepserede

Journalisten har tidligere skrevet om ’newspeak’ – når ord og sprog konstrueres med det formål at plante holdninger hos folk. Et eksempel er ordet ’ældrebyrde’, som DR også har på listen, som blev introduceret af Finansministeriet i 1995.

Den slags ord skal DR’s journalister også passe på, mener Martin Kristiansen.

”Nogle prøver at plante bestemte ord, og det skal man være lige så opmærksom på som indholdsmæssige former for spin. Men jeg ved godt, at det ikke er nemme valg, man sidder med på nyhedsredaktionerne, når man skal vælge ord til og fra,” siger han.

Frygter du, at I med denne liste har stukket hånden i en hvepserede?

”Ja, det undgår man ikke. Sprog handler om identitet, og det er ikke en nem diskussion at tage. Men jeg synes, den er væsentlig. I de her år, hvor man taler om en troværdighedskrise i forhold til fake news og spin, er vi nødt til at tage de her diskussioner løbende, selv om de ikke er nemme.”