Mediernes dækning af Plummer-bogen var ude af proportioner og en tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed, mener Kenneth Plummer. Han glæder sig til et anonymt liv uden for mediernes søgelys.
EXIT. Kenneth Plummer var fuldstændig uforberedt, da journalist Mads Kastrup fra Berlingske Media ringede til ham mandag den 25. oktober i år. Generaldirektøren vidste, at der var en bog på vej om ham. Men han havde ingen anelse om, at lange passager i bogen var rene båndudskrifter fra en fortrolig baggrundssnak, som forfatteren Kurt Lassen hverken måtte citere direkte eller indirekte.
Mads Kastrup fra Berlingske spurgte Kenneth Plummer, om han vidste, hvordan Kurt Lassen havde lavet bogen "Plummer - summen af kardemommen".
"Nej, det ved jeg ikke," svarede Kenneth Plummer stadigt lige uvidende om, at Kurt Lassen havde brudt aftalen.
Mads Kastrup fortalte, at bogen stort set var baseret på Plummers udtalelser, og at Kurt Lassen have valgt at citere ham hele vejen igennem. Han spurgte Plummer, om han havde set bogen.
"Nej, det har jeg ikke," næsten gentog Kenneth Plummer.
Forlaget havde ikke sendt så meget som en note.
I løbet af få dage blev tæppet trukket væk under DRs generaldirektør, Kenneth Plummer. Han blev hængt ud som inkompetent, fik hele medie-danmark på nakken og mistede sit job. Undervejs i forløbet har han været særdeles tavs.
Hans kontor i DR Byen er diskret blevet tømt, og han har frabedt sig en afskedsreception af frygt for en ny mediestorm. Det er også en fåmælt Kenneth Plummer, der træder ind på Journalistens redaktion. Manden, der ellers har ry for at være jovial og god til at sprede en munter stemning, virker træt og sårbar. Han vil bare direkte til sagen og have det overstået.
Vi sætter os i et baglokale. Vi har to sider med spørgsmål om bogsagen, mediedækningen og hans embedsperiode i DR. Kenneth Plummer har et papir med pointer, han har behov for at aflevere. For at forklare sig, lægge DR bag sig og komme videre.
Han sætter sig på kanten af sofaen og taler meget langsomt den næste halvanden time.
Måske en af de sidste gange i rampelyset.
Det begyndte i foråret, da den tidligere DR-journalist Kurt Lassen henvendte sig til Kenneth Plummer med et tilbud om at medvirke i en bog om generaldirektørens tid i DR. Plummer afviste tilbuddet, men skiftede mening, da han fra folk i sin omgangskreds fandt ud af, at Kurt Lassen åbenbart var ude at finde så meget skidt som muligt - også fra hans privatliv.
»Det var meget grænseoverskridende, at han skrev en bog om mig uden min accept og medvirken. Det føltes som et overgreb. Jeg tænkte: Er der noget, jeg kan gøre.«
Det endte med, at Kenneth Plummer inviterede Kurt Lassen med i bilen på en tur til et foredrag i Vejle.
»Jeg ville hjælpe ham med at få et mere nuanceret billede end det, han var ved at opbygge. Det var en fejl.«
Kurt Lassen optog samtalen på bånd. Det protesterede Kenneth Plummer ikke over. Hvilken forskel kunne det gøre, om Lassen brugte pen eller optager?
»Jeg var nok for flink, men når man kører i bil, er det svært at skrive samtidig,« forklarer Kenneth Plummer.
Han gik ud fra, at Kurt Lassen ville leve op til aftalen om, at udtalelserne var til baggrund.
Det var dengang. I dag undlader han konsekvent at omtale Kurt Lassen ved navn. Han kalder ham kun "forfatteren" - og om aftalebruddet siger han:
»En aftale er en aftale. Jeg har ikke andre kommentarer.«
De store grin var fremme, da Journalisten interviewede Lars Vesterløkke, Kenneth Plummer og Lars Grarup i 2006. I dag har de alle forladt DR, og Kenneth Plummer tror ikke, hans fremtid ligger i medieverdenen. - foto: Les Kaner
RESULTATET ER EN BOG, som Kenneth Plummer siger, han ikke har læst.
»Jeg har ikke lyst til at læse den bog. Hvad skulle det give mig? Det lyder ikke som en god eller seriøs bog, fordi den tegner et ensidigt negativt billede af mig.«
Samme uge bogen udkom, sagde Kenneth Plummer op. I dag er han især ked af, at det i bogen bliver fremstillet, som om han i en studehandel afslørede fortrolige oplysninger ved at fortælle, hvem der søgte hans job tilbage i 2005. Ifølge Plummer var der ikke tale om fortrolige oplysninger fra DRs bestyrelse, rekrutteringsbureauet eller andre tæt på forløbet. Det var seks år gamle informationer, mange i branchen kendte i forvejen.
»At han ikke havde samme viden, siger noget om hans evner som journalist.«
Ifølge bogen indgik Kenneth Plummer studehandelen, mod at bogen ikke kom til at handle om "damer". I bogen fremgår det også, at der i DR går rygter om, at Kenneth Plummer kyssede med kvindelige medarbejdere til julefrokoster. Rygter, som nemt kan gøre en topchef sårbar. Kenneth Plummer afviser, at det har det mindste på sig. Det var ikke de rygter om "damer", han tænkte på.
»Det var min skilsmisse i 2007, som jeg ikke ville have udpenslet igen. På arbejdspladser går der tit rygter om chefen og kvindelige medarbejdere. Det må man leve med som chef. Jeg har ikke lagt an på kvindelige eller mandlige medarbejdere i DR. Det er rygter, som jeg ikke kan gøre noget ved, selv om de ikke er rare.«
PLUMMERS EXIT FRA DR kan ses som en katastrofe i to etaper. Den første var aftalebruddet. Den næste var mediedækningen. B.T. og Berlingske Tidende var først på historien. Siden fulgte resten af medierne med. Kenneth Plummer mener, dækningen var ude af proportioner.
»Det var en inkvisitorisk blodtørst og total tilsidesættelse af journalistisk hæderlighed. Især den mere tabloide del af medierne gik i selvsving,« mener han.
Det værste var, da en formiddagsavis - Kenneth Plummer er i tvivl om, om det var Ekstra Bladet eller B.T. - mødte op på Plummer-familiens hjemadresse og spurgte hans 15-årige datter om hendes kommentar til sagen. Bagefter måtte Kenneth Plummer og eks-konen tale med datteren om oplevelsen, som de havde været helt uforberedte på.
»Det var belastende for mig og mig familie. Jeg havde ikke forestillet mig, at mine børn ville blive spurgt. Heldigvis er det kloge piger,« siger Kenneth Plummer og fortæller, at datteren fik svaret, at hendes far ikke var hjemme, og hurtigt lukkede døren igen.
I de dage søgte han støtte hos venner og familie og i de mange opmuntringer og venlige tilkendegivelser fra direktionen, kolleger i DR og folk, han slet ikke kendte.
Bestyrelsesformand Michael Christiansen, som Kenneth Plummer udviklede et tæt forhold til, har været en stor støtte - også i slutfasen.
»Jeg har altid oplevet en bestyrelsesformand, der var en god, dygtig og personlig støtte for mig.«
Kenneth Plummer medgiver, at medierne er i deres gode ret til at kigge kritisk på hans rolle i sagen og hans tid i DR. Men den samlede mediedækning imponerer ham ikke.
»Der skal være balance mellem "forbrydelsen", hvis man kan kalde den det, og størrelsen af den straf, man får. Jeg synes ikke, balancen har været imponerende,« siger Kenneth Plummer, der siger, at sagen har bestyrket ham i, at hans fremtid efter DR ligger uden for mediernes rampelys.
»I fremtiden skal jeg ikke være en offentlig person. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også til at få mere tid til venner og familie.«
FØR INTERVIEWET MED Journalisten har Kenneth Plummer ikke stillet andre betingelser end, at han gerne ville have hovedpunkterne for interviewet. Det er tilladt at spørge om alt. Men det er ikke sikkert, at vi får et svar. Da vi for eksempel spørger til anklagerne i bogen, hvor han er citeret for, at DR Nyhederne fiflede med regnskaberne under den tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, lyder svaret:
»Jeg har ikke nogen specifikke kommentarer til bogen.«
Kenneth Plummer siger, at han før interviewet har fået hjælp af professionelle folk, "der har forstand på kommunikation". Men det er ikke nogle, han har hyret til opgaven.
Det vigtigste for ham er, at bogens negative billede ikke skal stå uimodsagt.
Spørger man branchefolk, er Kenneth Plummers største bedrift, at han i 2007 var med til at sætte DRs økonomi på ret kurs efter byggeskandalen med DR Byen. Det mener i hvert fald 7 ud af 11 af de branchefolk, Journalisten har spurgt. I en af kommentarerne hedder det sågar, at DR i dag er en af de bedst drevne statsinstitutioner i Danmark.
Kenneth Plummer lyser næsten op, da vi gengiver kommentaren.
Selv om det kun er tre år siden, var DR tilbage i 2007 faktisk i fare for at blive alvorligt svækket på grund af krisen. Blandt borgerlige politikere var det for eksempel på tale, at DR skulle sælge det nye koncerthus for at komme på fode igen.
»Jeg er stolt over, at vi klarede den største krise i DRs historie i 2007. Det var en livstruende krise. DR var reelt i fare. Hvis vi ikke havde løst det problem, kunne DR have set helt anderledes ud.«
Selv om likviditeten i DR i dag er lav og gælden stor, forsikrer Kenneth Plummer, at DR er en sund forretning.
»De næste fire år - det vil sige, så længe man kan se frem på grund af medieaftalen - hænger økonomien fint sammen med en positiv drift og indfrielse af gældsforpligtelsen,« forsikrer han.
Ifølge DRs egne prognoser kommer der i år et overskud, og derfor påpeger Kenneth Plummer, at hans efterfølger får et nemmere job, end han selv har haft.
»Når man som administrerende direktør giver en virksomhed videre, handler det om, om den er bedre rustet til fremtiden, end da man overtog ledelsen. Jeg mener, at DR er bedre rustet til fremtiden nu,« siger Kenneth Plummer, der mener, at æren skal deles af mange.
»Der er ikke én person, der har hele ansvaret eller hele æren. Topledelse er en holdsport.«
»Jeg tror ikke, jeg skal tale særligt meget med journalister de kommende år.« - foto: Les Kaner
DA KENNETH PLUMMER som tidligere direktør i Nordisk Film trådte ind ad døren som DRs nye generaldirektør i 2005, var noget af det første, han bemærkede, samarbejdsklimaet i DR - eller manglen på samme.
»Der var ikke et særligt godt samarbejdsklima. Hvert direktørområde hyppede deres egne områder på bekostning af helheden.«
Ofte var direktørerne i direkte kamp med hinanden og bestyrelsen splittet. Når der skulle lægges strategier, var det mere en magtkamp end en fælles opgave. En af de vigtigste opgaver for en ny generaldirektør blev derfor at skabe holdånd, nedbryde kongedømmerne og centralisere og styrke økonomifunktionen.
Samtidig satte Kenneth Plummer det som mål at skabe bedre relationer til fagforeningerne og øge DR-medarbejdernes trivsel. Da han tiltrådte, var 76 procent af medarbejderne i DR tilfredse med deres arbejdsplads. Ikke et dårligt tal. Det blev dog klart slået sidste år, hvor de tilfredse udgjorde hele 96 procent. Den bedste klimamåling i DR nogensinde.
Til gengæld lykkedes det ikke Kenneth Plummer at hæve DRs journalistiske niveau i perioden. I hvert fald ikke, hvis man spørger de 11 branchefolk, Journalisten har talt med. Her er dommen entydig: Ingen af dem mener, at journalistikken i DR er blevet styrket. Tværtimod manglede generaldirektøren, der også var den øverste programansvarlige i DR, publicistisk format. Og han demonstrerede tydelige mangler på det journalistiske område, lyder vurderingerne enstemmigt over for Journalisten.
»Ingen ved, hvad han egentlig stod for på det publicistiske område,« lyder en kommentar fra Berlingske Medias direktør og tidligere nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen.
Medierådgiver og tidligere kommunikationschef i TV 2 Kaj Høivang vurderer:
»Han havde alle muligheder for at have et eftermæle som manden, der fik stoppet DRs tabloidisering af nyhederne og genskabt væsentlighed som det bærende nyhedskriterium i DRs journalistiske arbejde.«
Lasse Jensen fra P1-programmet "Mennesker og Medier" udtrykker det sådan her:
»DR står stærkere økonomisk, men svagere journalistisk og på public service på grund af semi-kommerciel seer- og lyttertalsfiksering.«
Kenneth Plummer, har du samlet set prioriteret økonomien på bekostning af journalistikken?
»Jeg mener ikke, at det var min opgave som generaldirektør at opstille de journalistiske visioner. Det gør direktørerne for nyheder og oplysning. Det er deres rolle, og det har de gjort godt, hvis du spørger mig. Vi er et hold, hvor vi har forskellige kompetencer. Jeg har ikke stærke kompetencer inden for journalistik. Det har Lars Henrik Munch jo heller ikke,« siger Kenneth Plummer med henvisning til direktøren i JP/Politiken.
Han mener ikke, at journalistisk tæft er nødvendig for at begå sig som direktør i medieverdenen.
»I ingen af de store danske medievirksomheder sidder der direktører med publicistisk baggrund. Det bør der nødvendigvis heller ikke være i DR. Andre ting er vigtigere set fra mit perspektiv.«
Hvad med Lisbeth Knudsen, direktøren for Berlingske Media?
»Hun er så den undtagelse, der bekræfter reglen.«
Kenneth Plummer mener, at man i bedømmelsen af hans tid i DR i stedet bør forholde sig til fakta.
»Når man spørger 11 mennesker, har de hver deres holdning til DR. Det er DRs lod. Men fakta er, at DR har overholdt budgetterne, realiseret hovedparten af de strategiske mål og levet op til public service-kontrakten. Sidste år blev alle områder opfyldt.«
DA JOURNALISTEN interviewede Kenneth Plummer i 2006, var han i topform og i så godt humør, at han kunne joke med Lars Vesterløkke og Lars Grarup under interviewet. Nu er alle tre væk. Lars og Lars er blevet i medieverdenen. Det er næppe dér, Plummers fremtid ligger. Fremtiden ligger snarere i det private erhvervsliv og i bestyrelsesarbejde - for Kenneth Plummer er det vigtigste dog, at han kan generobre anonymiteten i det offentlige rum.
Forleden læste han om George W. Bushs selvbiografi, hvor den tidligere amerikanske præsident fortæller om behovet for igen at leve et så normalt liv som muligt og vende tilbage til anonymitetens rækker.
»Jeg ved godt, at jeg ikke kan sammenligne mig med George Bush, men jeg vil også gerne vende tilbage til anonymitetens rækker.
Vil du tale til baggrund med journalister igen?
»Jeg tror ikke, jeg skal tale særligt meget med journalister de kommende år.«
Hvad er dit råd til andre ledere?
»Tavshed er guld,« siger Kenneth Plummer og smiler for første gang.
PLUMMERS RESULTATER
ØKONOMI: Sorte tal i 2010
Under Kenneth Plummer kom DR helskindet ud af byggeskandalen i 2007. Det lykkedes dog ikke Plummer at tørre regningen af på politikerne. Kriseplanen betyder, at DR i 2010 får overskud for første gang i flere år.
TV: Nye kanaler redder share
Fra 2005 til 2009 er DR's dækning faldet marginalt fra 99 til 98 procent. Uden lanceringen af DR K, Rama-sjang, DR Update og DR HD ville faldet have været større.
RADIO: Dominans kostede radiokanal
Fra 2005 til 2009 steg P1, P2, P3 og P4's ugentlige dækning fra 82 til 86 procent. Dominansen førte til, at politikerne ved det seneste medieforlig afsatte 100 millioner kroner til Radio Møller og lukkede P2.
PRODUKTIVITET: Færre ansatte. Samme produktivitet
Antal ansatte i DR er siden 2005 faldet fra 3.604 årsværk til 3.155 årsværk i 2009.
I samme periode ligger egenproduktionen på DR tv uændret på omkring 3.200 timer.
TRIVSEL: Færre utilfredse
Under Kenneth Plummer er de utilfredse medarbejdere i DR stort set forsvundet - eller trives bedre. Det viser de årlige klimamålinger. I 2005 var knap 10 procent utilfredse/meget utilfredse. Det tal var i 2009 faldet til 2 procent. Samlet set var 96 procent tilfredse/meget tilfredse sidste år.
HÆDER: DR vinder flere priser
I 2005 modtog DR i alt 119 priser. I 2009 var tallet steget til 152 priser. 28 priser til medarbejdere og medvirkende, 51 priser for programmer og udgivelser, 73 priser til film og co-produktioner med økonomisk støtte fra DR.
Kilde: DR
EKSPERTERNES DOM
Journalisten har bedt 32 branchepersoner om at give deres vurdering af Kenneth Plummer som gene-raldirektør i DR. 11 har ønsket at svare. Dommen er, at Plummer har styrket DR's økonomi, men ikke journalistikken.
Økonomi
7 ud af 11 er enige eller meget enige i, at Kenneth Plummer har en stor del af æren for, at DR's økonomi er blevet forbedret
Journalistik
Ingen af de 11 mener, at journalistikken er blevet styrket med Kenneth Plummer som DR's øverste programansvarlige
Vi har spurgt
- Lasse Jensen, journalist og vært på "Mennesker og Medier"
- Lisbeth Knudsen, koncernchef og tidligere nyhedsdirektør i DR
- Ole Nørskov, chefredaktør på Mediawatch
- Kaj Højvang, medierådgiver og tidligere kommunikationschef i TV 2
- Joachim Sperling, mediekommentator for Berlingske Tidende
- Steen Larsen, fællestillidsrepræsentant for journalisterne i DR
- Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på B.T. og tidligere DR-chef
- Erik Valeur, journalist og tidligere mediekommentator på Politiken
- Karin Nødgaard, medieordfører for Dansk Folkeparti
- Anders Kronborg, økonomichef i Metro og tidligere økonomidirektør i DR
- Bent Falbert, mediekommentator for Information og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet
44 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der var vist to "sager"... den ene omhandlede ansøgerfeltet til direktørposten.
Den anden - og i grunden den mest interessante - budgetlægningen i DR. Men trods af at DRs generaldirektør hævder at kreativ bogføring var en realitet har ikke et eneste dansk medie fulgt op på denne sag...???
Hmmm... Det let tilgængelige... Det som ikke kræver arbejde kan skrives. Det kompromitterende ties.
Super Fagblad som virkelig er et Fagblad - Hatten af for det og skam over redaktøren
Kenneth Plummer glemmer, at han ringer og inviterer mig til opfølgende møde på halvanden time i DR Byen for at gentage sine pointer og foreslå øvrige kilder. Og at han ringer til mig otte gange efterfølgende for at give mig yderligere information - forfølge pointer, forslag til flere kilde, skyde andre ned. Samt høre til udgivelsesdag, markedsføring af bogen mm. Vil for noget nær 117. gang gerne gentage, at jeg på intet tidspunkt giver udtryk for, at jeg har noget på eller har intentioner om at skrive om hans privatliv udover arbejdsrelaterede rygter, som jeg efterprøver. Kyssescenen til julefrokosten ringer han selv tilbage og giver en anden version af, end han havde gjort tidligere på dagen. Og så får jeg selvfølgelig et kald mod slutningen af processen for at give mig det tilbud, han nu fremturer med var almindelig branchekendskab. Men ikke ligefrem sådan han fremsætter tilbuddet i sin fulde ordlyd - med et citat fra bogen:
"Og så er det klart, at hvis du lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet, så er der en belønning til dig . Dels får du historien om, hvem de to eksterne kandidater var til stillingen i 2005 . Det er en god historie . Og så får du også lidt perspektivering af og mit nej tak til et højtlønnet job her tidligere på sommeren . Jeg tror også, at det er godt for bogen . Dem, der vil læse en bog om en erhvervsleder, er jo nok avislæsere, og ikke dem, der læser Ekstra Bladet og BT. Nok nærmere Berlingske, Jyllands- Posten og til dels Politiken du skal gå efter . Det er sådan noget med: ’Hold da op, hvem var kandidater’ eller ’hold da op, han blev tilbudt et spændende job’ . Det har ingen skrevet om før, fordi ingen ved det . Jeg vil kun sige det, hvis vi laver en aftale . Du får ikke kun navnene men også lidt baggrund."
Mvh kurt lassen
Kurt, som andre har påpeget så kunne du have nøjes med at frembringe oplysningen op at Plummer ville give dig diverse informationer mod tavshed omkring privatlivsanliggender.
Såfremt en eller anden ville "hænge dig ud" - jeg går ud fra at du har nogle enkelte "sager" i skuffen - så ville du formentlig også være villig til at handle.
Stort set alle mennesker begriber det enkle, i det simple forhold, at du ikke alene har kompromitteret dig selv men ligeledes en hel branche. Tilbage står din nærmest studentikose evne til at overse din egen pinagtig adfærd og tilgang til din historie.
Du er garanteret en god ven, søn, fætter, far og meget andet. Men en mere end patetisk journalist og overmåde ringe biograf.
Live with that!
Okay Christian, så får du hele citat-forløbet. Altså, hallo - manden sagde op stort set inden, bogen var udkommet. Nej, jeg havde ikke den slags sager i skuffen - udover de jobmæssigt relaterede, jeg konfronterede ham med. Jeg har ikke kompromitteret en hel branche. Såmænd bare skrevet sandheden. Som velsagtens er et udgangspunkt for både din og min faglige færden. Havde jeg undladt det, havde jeg haft svært ved at "live with that".:
"Og så er det klart, at hvis du lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet, så er der en belønning til dig . Dels får du historien om, hvem de to eksterne kandidater var til stillingen i 2005 . Det er en god historie . Og så får du også lidt perspektive- ring af og mit nej tak til et højtlønnet job her tidligere på som- meren . Jeg tror også, at det er godt for bogen . Dem, der vil læse en bog om en erhvervsleder, er jo nok avislæsere, og ikke dem, der læser Ekstra Bladet og BT . Nok nærmere Berlingske, Jyllands- Posten og til dels Politiken du skal gå efter . Det er sådan noget med: ’Hold da op, hvem var kandidater’ eller ’hold da op, han blev tilbudt et spændende job’ . Det har ingen skrevet om før, fordi ingen ved det . Jeg vil kun sige det, hvis vi laver en aftale . Du får ikke kun navnene men også lidt baggrund . Det er en historie,som aviserne vil tage, og som vil give omtale af bogen . Det må du lige tænke hurtigt over, om vi skal gøre .
...Jeg ved jo, du ikke har noget – der er ingen kvinder, der taler om noget . Det må du gøre op med dig selv, og du har oven i købet muligheden for at få en bonus med to gode historier . De er lige til at plukke . Gode historier, og du vil blive betragtet som en god og dygtig journalist for at have fået dem frem."
kære kurt...
...trist, at du slet ikke kan indse, at du til fordel for ussel mammon og gammelt nag (blev du fyret på DR) på alle måder har overtrådt skrevne og uskrevne regler fra journalistikkens grundlæggende abc for kildebeskyttelse...
...trist at du ikke har den journalistiske ballast til gennem traditionel research selv at opgrave banal info om blandt andet ansøgerfeltet til stillingen som DR's øverste chef...
...trist at du kan kalde dig journalist, når du i virkeligheden er en utroværdig tekstforfatter.
Flere