"Neger stjal bil fra 80-årig" lød rubrikken i Dagbladet Roskilde. Ordvalget har siden fået kritik især på Facebook - bl.a. af social- og integrationsministeren. Redaktøren kalder det et bevidst valg at bruge ordet 'neger'. (Rettet 11.18. Opdateret 14.27)
Den 18. april bragte Dagbladet Roskilde en kort nyhed med rubrikken: "Neger stjal bil fra 80-årig".
Da tyveriet beskrives længere nede i teksten, lyder det igen: "Da hun kom ud igen, så hun en mand, som beskrives som neger, køre af sted i bilen."
Artiklen er blevet delt ivrigt på Facebook de seneste dage, hvor folk har undret sig over sprogbrugen. Netmediet Den Fri delte artiklen, og social- og integrationsminister Karen Hækkerup var blandt de mange, der kritiserede ordvalget på Facebook i går.
På Dagbladet Roskilde siger redaktør Steen Østbjerg, at betegnelsen »er et bevidst valg, fordi politiet bruger ordet i deres signalement af manden. Jeg synes ikke, at det er et anstødeligt ord«.
Steen Østbjerg mener også, at det er relevant at beskrive mandens etnicitet:
»Det er en oplysning, som gør det nemmere at finde manden. Hvis han havde været rødhåret, havde jeg skrevet det. Hvis han havde været fed, havde jeg skrevet det,« siger han til Journalisten.dk.
I netversionen af historien lyder rubrikken "Mand stjal bil da 80-årig bar varer ind". Indtil i morges indeholdt net-overskriften ordet 'neger', men 10-15 læserhenvendeler fik redaktionen til at ændre overskriften, fortæller Bente Johannessen, chef for Dagbladet Roskilde og sn.dk.
»Principielt har jeg ikke noget imod, at vi bruger ordet neger. Men i denne situation medgiver jeg, at rubrikken kunne være formuleret mere elegant,« siger hun til journalisten.wp.stage.combell.peytz.dk.
Det ripper op i en gammel diskussion om, hvorvidt det er relevant at nævne folks etniske baggrund, og med hvilke ord den bør beskrives.
Da Obama blev valgt til præsident vedtog Ritzaus Bureau fx en officiel politik, der blev sendt ud til nyhedsbureauets kunder. Her vurderede bureauet, at det var forkert at betegne Obama som sort. Hvis hans etniske baggrund skulle beskrives, burde han i stedet kaldes farvet.
I Storbritannien vedtog den britiske journalist-organisation NUJ i 2010 en række retningslinjer for god presseskik, når man skriver om personer med anden etnisk baggrund. Her lød de første to punkter:
- Nævn kun en persons race, hvis det er afgørende relevant.
- Overvej nøje, hvilke betegnelser du bruger. Spørg folk, hvordan de ser sig selv.
(Rettet 11.18: Journalisten.dk havde i denne artikel først forvekslet Dagbladet Roskilde med Roskilde Avis. Vi beklager.)
(Opdateret 14.27: Tilføjet citater fra Bente Johannesen.)
21 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej,
Jeg er nok en af dem, der er allermest træt af politisk korrekthed, berøringsangst og den i virkeligheden småracisristiske og nedladende holdning til andre mennesker, der ligger i at ville beskytte andre mod det, man tror muligvis kunne - eller burde kunne - støde dem.
Men (efter således at have slået syv kors for mig :-)) lige præcis hér går min egen sproglige grænse, jeg har skrevet jeg ved ikke hvor mange af den slags politii-historier til nettet, og jeg har aldrig kommer aldrig til at bruge n-ordet - nok fordi det har en belastet historik, som gør det til et nedsættende ord - lidt ligesom jeg ikke ville skrive blegfis.
Jeg ved, at n-ordet bliver betragtet som nedsættende af den gruppe det handler om, når det komme fra andre - at de selv har brugt og bruger ordet gør ingen forskel, der er mange grupper, der bruger de ord og etiketter andre sætter på dem til at skabe styrke og sammenhold.
Så selv om det kan virke kluntet og tungt, bruger jeg som regel formuleringen "af anden etnisk oprindelse end dansk" - eller "af afrikansk oprindelse".
Det sker vel af og til at n-ordet bliver brugt mellem journalister og politifolk, og det synes jeg er helt OK - lægers og andre faggruppers tone internt er nok heller ikke den, patienten bryder sig om at høre.
Men i det offentlige rum, hvor vi allesammen skal være, har N-ordet i mine øjne intet at gøre - Gud fri og frels os for forbud, men uden at ville bruge nedsættende udtryk om DAGBLADET's redaktør, så er han ikke sgu' ikke den skarpeste kniv i skuffen eller den hurtigste knallert på molen i den her sag :-)
vh Christian Barfoed
Den virkelige historie er da hvorfor POLITIET bruger ordet 'neger'. Er der ikke et alvorligt racisme-problem i dansk politi?
hvor er det dejligt, at være budbringer, skulle jeg mene journalisten tænkte. Det er da skønt at give bolden videre til en referat fra politiets rapport. Kan kun konkludere, journalisten er ej begejstret for andre end hvide, og gerne udbasunerer dette i offentligt rum. Gabestokken har vi afskaffet, men denne tangerer til frivilligt ophold for denne holdningsløse journalist.
Hep, Christian. Meget præcist. Erik: Nej, jeg tror ikke, at den slags 'frisprog' blandt etaterne er udtryk for racisme. Der ligger ikke i sig selv noget nedvurderende i ordet, men som Christian siger, så er der forskel på at bruge det i en (forholdsvis) lukket kreds og så blåstemple det ved at bruge det i en artikel, der skal bredt ud i offentligheden.
Jeg har efterhånden hørt politiet kalde folk lidt af hvert. Jeg har hørt læger og journalister gøre det samme, også mennesker som jeg ved i hvert fald ikke er intolerante over for hverken folk med flygtninge-indvandrerbaggrund, rødhårede, håndværkere osv. Men hvad politiet siger i en hurtig samtale om politirapporten og dagens ugerninger, og hvad vi skal bringe i medierne, det er to forskellige ting.
Det havde været noget helt andet, hvis politiet til en mand af afrikansk afstamning direkte havde sagt noget nedsættende og brugt ordet neger. Men her var det altså et referat af et signalement.
Dbh
Susanne
En storm i et glas vand. Det handler om at få identificeret en tyveknægt, som er efterlyst. Næsten ligegyldig hvilken anden beskrivelse end netop den, som journalisten/politiet har valgt, ville have frembragt samme billede på nethinden. Det er vel det vigtigste.
Flere