Så er det slut med gratis adgang til al dansk journalistik på nettet. Til september lancerer Berlingske Media de første forsøg med mikrobetaling for unikt indhold. Koncernchef Lisbeth Knudsen håber på samarbejde med JP/Politikens Hus. (opdateret 15:10)
Danmarks største bladhus gør nu alvor af tankerne om brugerbetaling på nettet. Til september skal læserne have kreditkortet op af lommen, hvis de stadig vil følge med i alt, hvad de godt 800 journalister i Berlingske Media producerer og lægger ud på nettet og mobilsites.
I første omgang bliver der tale om nogle få forsøg, men tanken er at indføre mikrobetaling på en lang række områder.
»Vi har en række undersøgelser i gang med forskellige betalingsløsninger. Nogle af dem kan implementeres meget hurtigt - allerede til september - andre kigger vi stadig på. Det er specielt mobil-betalingen, hvor vi ikke er helt klart med hvilken løsning, vi vil vælge,« fortæller Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.
Hun understreger, at det ikke er de almindelige nyheder, der kommer til at koste penge.
»Det er alene unikt indhold produceret til nettet - eller unikt indhold fra eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin, vi ikke længere vil lægge ud gratis.«
Indførelsen af mikrobetaling kommer til at strække sig over en længere periode, fordi Berlingske Media netop nu er ved at udskifte CMS-styresystemet til stort set alle koncernens hjemmesider. Fra Saxotech til open source-systemet Drupal. For nylig blev B.T. således relanceret i Drupal.
»Efterhånden som Drupal rulles ud, etablerer vi også nye muligheder for segmentering af stoffet, som vi så kan tage betaling for,« siger Lisbeth Knudsen.
En konkret mulighed kunne være Berlingske.dk's tema-side om Danmarks indsats i Afghanistan - De Faldne.
»Der overvejer vi, om vi dér skulle lave en særlig pakke med de meget personlige historier om de faldne soldater fra Afghanistan - frem for, at det altsammen er frit tilgængeligt.«
På Berlingske INFOshop kommer man også til at se brugerbetaling.
Og et helt andet område, hvor det ifølge Lisbeth Knudsen også giver mening med mikrobetaling, er i forhold til de analyser med ratings af virksomheder og hele brancher, som Berlingske Nyhedsmagasin er kendt for.
»Der tror jeg, vi kommer til at lave mange flere analyser med unikt indholt til nettet, hvor vi også kan tage betaling. I det hele tage vil det være naturligt at lave et business-community, hvor der ligger unikt stof, man ikke kan få andre steder.«
Prisen for at læse med er til gengæld endnu ikke fastlagt.
»Det er lige præcis den analyse, vi er ved at få lavet nu. Der tror jeg, vi er nødt til at prøve os frem. Og jeg tror også, vi kommer til at begå fejl. Men vi er nødt til at eksperimentere med forskellige cases,« siger hun.
Det er i øvrigt ikke kun Berlingske Media, der kaster sig over mikrobetalingen. De øvrige koncerner i Mecom-konglomereratet - herunder i Holland, Polen og Norge - går også i gang med at teste mikrobetaling.
»Nu kan betalingsvilligheden naturligvis være forskellige fra Norge til Holland og Polen. Men forhåbentligt kan vi finde frem til et mirkobetalingssystem, som vi kan bruge på tværs af hele Mecom,« siger Lisbeth Knudsen.
Berlingske Medias koncernchef vurderer i øvrigt, at det ville give god mening, hvis de øvrige store mediehuse i Danmark kunne blive enige om fælles standarder for selve betalingssystemerne.
»Der er ikke etableret noget samarbejde i øjeblikket. Men vi er åbne over for at diskutere mikrobetalingssystemer med JP/Politikens Hus. Der er jo ingen grund til at have 3-4-5 forskellige betalingssystemer i Danmark.«
Endnu er der ikke rettet nogen konkret henvendelse til koncernchef i JP/Politikens Hus, Lars Munch, men Lisbeth Knudsen har dog noteret sig, at man også har overvejelser om mikrobetaling hos konkurrenten.
»Der er ingen koordinering på nuværende tidspunkt, men jeg synes det ville være positivt, hvis man i branchen fandt frem til en fælles holdning. Og derudover mener jeg, at det ikke skal være selve betalingssystemet, som skal være et konkurrence-parameter. Men at det bliver indholdet.«
Lisbeth Knudsen er i øvrigt rimelig sikker på, at danskerne nok skal være villige til at betale for unikt indhold på nettet eller mobilen, hvis ellers det er tilstrækkeligt attraktivt.
»Jeg tror, det er et spørgsmål om at lave noget, der har tilstrækkelig stor nytteværdi for folk. Man kan jo se, at den næste generation af internetbrugere og mobilbrugere sagtens kan finde ud af at betale for alt muligt allerede nu - fra ringetoner til musik.«
Journalisten.dk har været i kontakt med Lars Munchs kontor, men grundet møder har det endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Munch.
22 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Der er ingen koordinering på nuværende tidspunkt, men jeg synes det ville være positivt, hvis man i branchen fandt frem til en fælles holdning."
Hvem kan sige PRISKARTEL?
Hej,
Som forbruger har jeg intet imod at skulle betale et beløb for at læse nyheder.
Vil dog gerne vide om man så kan slippe for den mængde af reklamer berlingske strør med løs hånd ud over sine hjemmesider?
vh
Chistian
@ Jørgen
Nu ved jeg ikke, om du er mediearbejder eller medieforbruger. Under alle omstændigheder er det vel ikke urimeligt, at der tages betaling for det, der bliver solgt. Det gør - i hvert fald her hvor jeg bor - benzin-stationer, supermarkeder, pizzeriaer og flere andre steder også.
Noget helt andet er, at jeg tror - udtrykkeligt tror - at det bliver svært at hive tilstrækkeligt mange penge ud af forbrugerne til, at det kan aflønne mig og mine kolleger. Alligevel: Hvis vi ikke alle sammen skal ud at søge (og måske få) job som dagplejere, hjemmehjælpere, truckførere og årsvikarer (for øvrigt intet galt i de job), så skal der da kigges på indtægterne.
Nogle tror, indholdet på nettet forbliver gratis i al evighed. Det er der en del indhold der gør, men hvis alt skal være gratis, bliver der mindre af det i takt med, at mine kolleger og jeg skal beskæftige sig med andre ting - i andre brancher.
I forvejen ligner Berlingske og Politikens websider hinanden jo til forveksling. Så hvis det kun er Berlingske, som indfører betaling, kan alle forudse, at folk bare bruger Politikens websider istedet for.
Derfor er jo klart, at denne forretningsmodel bliver en flop, hvis konkurrenterne ikke spiller med. Derfor må der ikke være konkurrence, men kartel med JP/Politiken. At denne kartel allerede fungerer, viser sig jo ved de danske avisers boykott af Google-News. Mærkeligt - eller rettere sag: bemærkelsesværdigt - at netop de største fortaler af markedsøkonomi og fri konkurrence ikke tager deres "principper" alvorlige, når det drejer sig om deres egne virksomheder.
Hvor belejligt, at Konkurrencerådets medlemmer skiftes ud d. 1. sept. Så de gamle medlemmer når ikke at kigge på sagen, mens de nye skal jo først have lidt tid til at begynde med deres arbejde.
Prisfastsættelse af indhold på nettet følger de almindelige økonomiske regler for prisfastsættelse. Her er der intet nyt. Så hvis nyheder er en knap ressource så kan man tage penge for det. Med andre ord vil en omskrivning af ritzau-telegrammer ikke give smør på brødet, hvorimod unikke analyser kan have en værdi.
Her støder vi dog på det klassiske problem ved at sælge viden. Køberen ved ikke hvad den pågældende viden er værd før han selv har fuld kendskab til den pågældende viden. Og når han har det, så vil han jo ikke betale ret meget for den.
Det dilemma er der endnu ikke nogen der har løst direkte og derfor bliver det svært at sælge analyser og den type viden gennem microbetalinger. Den type indhold egner sig umiddelbart bedst til at blive solgt gennem abonnement, hvor man så brander indholdet ifht Berlingske - men det er en anden snak.
Flere